Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
paa et Par Aar. Saadanne Returrør burde derfor maaske rettest
laves af Kobber.
Dybt under Vand overtrækkes Jærnet med sort Jærnmellemilte-
hydrat.
Angaaende Corrosion er i Dampkedler kan anføres:
En Dampkedel, der er ude af Drift og i længere Tid s ta ar
fyldt med friskt Vand, vil indvendig ruste stærkt i Vandstandslinien.
En Kedel bør derfor straks tømmes, renses og males, naar den er
sat ud af Drift, og afspærres fra andre Kedlers Damprum, og i
Kedlen bør hensættes Krukker med Chloi'calcium eller læsket Kalk.
En i Drift værende Dampkedel ruster indvendig især, hvor
Føderøret udmunder og i Højde med Vandspejlet. Fødevandet fører
nemlig, hvis der ikke arbejdes med Overfladekondensator, Luft med
sig, der møder Kedelpladerne nær Føderørets Munding og uddrives
ved Vandets Kogning, men den uddrevne Luft opløses delvis af det
øverste Vandlag, saa at dette er luftholdigt nok til at frembringe
Rust. Fødevandet bør derfor, for at undgaa Rustdamielse, helst
være berøvet Luft ved stærk Forvarmning, før det sættes paa
Kedlen, og tilføres i et stærkt opvarmet eller stærkt bevæget Vand-
lag. Om Føderørets Indledning i Kedlen, se iøvrigt Borchs Maskin-
isere I, 3die Udg., 1898, S. 215.
Ogsaa udvendig ere enkelte Steder af Kedlens Overflade særlig
udsatte for Corrosioner. Saaledes ruster den foroven, naar man
dækker den med fugtigt Grus eller vandsugende Materiale. Hvor
Kedlen er i Berøring med fugtige Murtunger, er den ligeledes særlig
udsat for Tæring, hvorfor der bør indskydes Jærnplader eller et
Asbestmellemlag mellem Murtunger og Kedel. Midt under Kedlen
bør man helst ingen Murtunge have, da der, naar Kedlen bliver
kold, driver Vand, som fortætter sig paa den, ned ad den og gør
Murtungen fugtig. Særligt ruster Kedlen naturligvis, hvor der er
Utætheder, hvorigennem der siver Vand, og hvor Jærnet er for-
brændt — se S. 79 — af Flammen fra Fyret.
Endnu nogle Aarsager til Corrosioner ved Dampkedler ville
blive omtalte S. 84, Lin. 6 f. n., S. 88, Lin. 2 f: o. og 18 f. n.
Endvidere maa desangaaende og angaaende Midler mod Rust i
Dampkedler henvises til Borchs Maskinisere, I, 3die Udg., 1898, Ras-
mussen ■. Læren om Skibsdampmaskinen, 2den Udg., 1893, Industri-
foreningens Tidsskrift, 1890, S. 51 og navnlig det i Noten, S. 81
anførte Værk: Schåden an Dampfkesseln.
Skibsskruer (Drivskruer) af Støbejærn og Staal tæres hurtigt
ved Bladtipperne paa Bladenes Forflader. Under Skruens Omdrej-
ning skilles Luften i Søvandet ud deraf og søger fra Agterfladerne
over Yderkanterne til Forfladerne, hvor Luften følger Skruen i en
langstrakt Hvirvel, — se Rasmussens ovenfor anførte Værk S. 174.
Denne Tæring findes ikke ved Drivskruer af andre Materialier saa-
som Bronze, Aluminiumbronze, Fosforbronze, Manganbronze og Delta-
metal, hvorom senere — jvnfr. S. 87, Lin. 14—6 f. n.