Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Vejvæsenet. Har Ordningen af Fattig- og Skolevæsenet, som det i det foregaaende er paavist, i tidligere Tider været meget mangelfuld, da gjælder dette ogsaa i fnldeste Maal den tredje, store Administrationsgren, Vejvæsenet. Forholdene Have i denne Henseende været endnu misligere, eftersom der, i alt Fald for de mindre Landevejes Vedkommende, næppe er bleven tænkt alvorligt paa en Forbedring for i Slut- ningen af forrige Aarhundrede, ikke at tale om Bivejene, Hvis Betydning endnu i adskillige Aar derefter ikke opnaaede at blive erkjendt. Kolding Recessen af 13. Decbr. 1558 paa- byder vel, at „Hvor nogne unde og dybe Putse eller anden flig Farlighed findes udi alfare Veje, daa fkulde Koningens Lensmænd tilsige menige Herritsmænd och mode med Heste och Vogne och tilfore Stien och Grud at forfylle och færdige gjore flige unde och dybe Veje met", og den føjer til: „For- trykker nogen sig och ikke fremkomer til bestemt Tid, boder hand 3 Mark Penninge til Herskabet och en Tonde Ol til Sognemændene i den Sogn, han boer". Men ligesom der her ojensynlig ikke er Tale om nogen almindelig Vedlige- holdelse, men kun om Afhjælpning af de allergroveste Ulæmper, faaledes er det ogsaa et Vidnesbyrd om den fuldstændige Mangel paa offentlig Kontrol, at Beboerne uden videre kunde lade deres dode Kreaturer ligge, og raadne paa Vejene