ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
106 Vejvæsenet. „under Prætext (Paafkud) af, befrygtende Vanære, Foragt og Bebrejdelse, som Almuen vrangelig" indbildte sig, at der var forbunden med slige døde „Kvæg og Bæsters" Nedgravning, hvad man ansaa for et uærligt Arbejde, der egentlig paa- hvilede Bøddelens Medhjælper, den saakaldte „Rakker". Efter at man paa forskjellig Maade forgjæves Havde forsøgt at udrydde denne Fordom, der naturligvis ogsaa i sanitær Henseende ofte drog farlige Følger efter sig, idet „døde Aadsler formedelst deres onde Lugt og Stank stor Usundhed med paafølgende Svaghed kunde forvolde" (Refcr. af 2. Maj 1682), nedlagdes der omsider ved Fdng. af 11. Septbr. 1739 et alvorligt Forbud imod dette Uvæsen, idet det „strængelig befaledes, at efterdags maa ingensteds paa Veje og Marker findes Aadsler af Heste, Kør eller andre Kreaturer, men naar nogen Hest, Ko, Faar, Svin eller andet Kreatur findes, da skulde saa mange af den Landsby eller Sogn, paa hvis Grund det er, der af Sognefogden tilsiges og behøves til det døde Aadsel at nedgrave og bortføre, være pligtige at møde og famtlige dertil hjælpe, og skulde det med det Ar- bejde at forrette gaa omkring imellem By- og Husmændene med deres Tjenestefolk efter Mandtallet". Det paabødes ogsaa, at „hvo, som fordrister sig til enten med Ord, Skrift eller Gjerning noget imod en eller anden for faadan For- retning at bebrejde, skulde uden nogen Forfkaanelse lide paa LEre eller straffes paa Bremerholm"'). Endnu d. 9 Aug. 1800 møder man et lignende Forbud, hvis Efterlevelse det var paalagt Oldermændene at vaage over, hvad der er et Vidnesbyrd om, hvor indgroet denne Uskik har været. 1) D. v. s. det gamle kgl. Skibsbygningsvarft, som Christian den tredje anlagde langs med Havnen fra Holmens Kirke nordefter, og som tidligere var Varetcegtsfcengsel for grove Forbrydere, indtil det den 27. Novbr. 1739 forordnedes, at Fastningsarbejde stalde trcede i Stedet for Hendømmelse til dette Sted, hvorefter det der Vcerende Rettersted og Fangehul nedlagdes. Navnet vedligeholdt sig der- imod lige til Slutningen af forrige Aarhundrede.