Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Vejvæsenet.
„under Prætext (Paafkud) af, befrygtende Vanære, Foragt og
Bebrejdelse, som Almuen vrangelig" indbildte sig, at der var
forbunden med slige døde „Kvæg og Bæsters" Nedgravning,
hvad man ansaa for et uærligt Arbejde, der egentlig paa-
hvilede Bøddelens Medhjælper, den saakaldte „Rakker".
Efter at man paa forskjellig Maade forgjæves Havde forsøgt
at udrydde denne Fordom, der naturligvis ogsaa i sanitær
Henseende ofte drog farlige Følger efter sig, idet „døde
Aadsler formedelst deres onde Lugt og Stank stor Usundhed
med paafølgende Svaghed kunde forvolde" (Refcr. af 2. Maj
1682), nedlagdes der omsider ved Fdng. af 11. Septbr. 1739
et alvorligt Forbud imod dette Uvæsen, idet det „strængelig
befaledes, at efterdags maa ingensteds paa Veje og Marker
findes Aadsler af Heste, Kør eller andre Kreaturer, men naar
nogen Hest, Ko, Faar, Svin eller andet Kreatur findes, da
skulde saa mange af den Landsby eller Sogn, paa hvis
Grund det er, der af Sognefogden tilsiges og behøves til
det døde Aadsel at nedgrave og bortføre, være pligtige at
møde og famtlige dertil hjælpe, og skulde det med det Ar-
bejde at forrette gaa omkring imellem By- og Husmændene
med deres Tjenestefolk efter Mandtallet". Det paabødes
ogsaa, at „hvo, som fordrister sig til enten med Ord, Skrift
eller Gjerning noget imod en eller anden for faadan For-
retning at bebrejde, skulde uden nogen Forfkaanelse lide paa
LEre eller straffes paa Bremerholm"'). Endnu d. 9 Aug.
1800 møder man et lignende Forbud, hvis Efterlevelse det
var paalagt Oldermændene at vaage over, hvad der er et
Vidnesbyrd om, hvor indgroet denne Uskik har været.
1) D. v. s. det gamle kgl. Skibsbygningsvarft, som Christian den
tredje anlagde langs med Havnen fra Holmens Kirke nordefter, og
som tidligere var Varetcegtsfcengsel for grove Forbrydere, indtil det
den 27. Novbr. 1739 forordnedes, at Fastningsarbejde stalde trcede
i Stedet for Hendømmelse til dette Sted, hvorefter det der Vcerende
Rettersted og Fangehul nedlagdes. Navnet vedligeholdt sig der-
imod lige til Slutningen af forrige Aarhundrede.