Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Indledning. Den nuværende Sogneinddeling, der paa det nøjefte salder sammen med Landets oprindelige Inddeling i Kirke- sogne, Har vel i alt væsentligt bestaaet fra de ældste Tider, hvilket blandt andet ogsaa fremgaar deraf, at Danfke Lov bruger Udtrykket: „paa det Sognene kand blive tilsammen, som de af Arrilds Tid været haver"; men ligesom der Her- ved kun er sigtet til det rent kirkelige Omraade, saaledes udgjorde de under et Præstekald forenede Hoved- 1) og Annex- sogne i kommunal Henseende hver for sig et selvstændigt Hele, hvis Fattig-, Skole- og endnu mindre Vejvæsen ikke stod i nogensomhelst Forbindelse med Søstersognets. Først ved Rglm. af 5. Juli 1803 fandt der en delvis Sammenslutning Sted, idet de i kirkelig Henseende sammenhørende Sogne ogsaa sik fælles Fattigvæsen, og det er da i denne Anledning, at de saaledes forenede Sogne første Gang fremtræde under Fælles- betegnelsen „Commune".?) Den saaledes paabegyndte Sam- menslutning udvikledes yderligere ved Anordn, af 13. August 1841, hvorved Sognene undergaves en Fælles-Bestyrelse af Sogneforstanderflabet, forfaavidt Hoved- og Annexsognet da ikke vare beliggende i hver sit Amt, eller Annexsognet hørte 1) Nemlig det Sogn, hvori Prerstegaarden er beliggende. ) Navnet er hentet fra Frankrig, hvor det oprindelig betegnede de Kjøbstceder, som i Middelalderen efter langvarige Kampe havde op- naaet Ret til selv at styre deres Anliggender.