Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vejvæsenet.
119
paa Arbejdsstedet som oftest gik frem med stor Strænghed,
er det ikke til at undres over, at den, trods sin store Be-
tydning for Samfærdselen, fremkaldte megen Forbitrelse
blandt Bønderne og stundom forledte dem til at giøre lige-
frem Oprør, endog i et saadant Omfang, at der maatte
tilkaldes Militær for at gjenoprette Ordenen, hvad der
naturligvis havde højst ubehagelige Følger for alle Ved-
kommende.
Da Vejforordningen kun indeholdt ganfke faa og meget
ufuldkomne Bestemmelfer om Vejenes Ryddeligholdelfe for
Sne, og da det mere og mere blev en Nødvendighed at skaffe
Postvognene, som jo vare Datidens vigtigste offentlige Be-
fordringsmiddel, fri Passage under alle Forhold, suppleredes
de allerede givne Bestemmelser paa en omfattende Maade ved
Snekastningsrglm. af 20. Decbr. 1799. Snekastningsarbejdet,
som ikke henregnedes til det egentlige Vejarbejde, paahvilede
enhver Gaard- og Husbeboer i indtil 1/2 Mils Afstand fra
Vejen uden Hensyn til, om denne laa i eller udenfor det
Sogn eller Amt, hvor de Snekastningspligtige boede. I over-
ordentlige Snevintre udstrakte Snekastningspligten sig endog
til Beboere i en Mils Afstand, hvilket dog kun kunde ske efter
Herredsfogdens Rekvisition. Inddelingen skete saaledes, at
hvert Sogn udgjorde en Arbejdskreds for sig, forsaavidt det
raadede over mindst 100 Tdr. Hartk.; i modsat Fald sam-
menlagdes det med et Nabosogn, og Arbejdets Fordeling fore-
gik efter hele og halve Gaarde, saaledes at Husmænd og
Indsiddere forrettede 1 Dag, naar halve Gaarde forrettede 2
Dages Snekastning, og hele Gaarde det dobbelte. Overop-
synet var, ligesom for det egentlige Vejarbejdes Vedkommende,
Uniform og havde en „Stokkeknægt" under sig til at udføre det
simplere, for „uærligt" ansete Arbejde. En væsentlig Del af hans
Indtægter bestod i Executionsgebyrerne, som de Afstraffede selv
maatte udrede efter en fastsat Taxt. I det syttende Aarh. Hørte
til Hæren en Generalgevaldiger, som stod over de andre.