Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

120 Vejvæsenet. Hos Stiftamtmanden, Amtmændene og Herredsfogderne, me- dens det umiddelbare Tilsyn med Arbejdet i hver Kreds ud- førtes af Sognefogderne eller Oldermanden, til hvis Med- hjælp der beskikkedes en Snefoged, og hvorover der en Gang Hver Uge skulde gjøres Indberetning til Generalvejkommis- sionen, ledsaget af en Meddelelse om, hvem der særligt Havde udmærket sig ved Arbejdet, tilligemed en Navnefortegnelse over de Forsømmelige, der straffedes med indtil det dobbelte imod Forsømmelser ved det almindelige Vejarbejde. Regle- mentet indeholdt iøvrigt udførlige Regler, saavel for Arbejdets Udførelse som for Anlæggelsen af Jnterimsveje, „naar ved- varende Snestorme forhindrede Vejenes Hurtige Rydning", ligesom det ogsaa deri bestemtes, at der for Hele Amtets Regning fkulde anskaffes Sneplove til Jnterimsvejenes Plane- ring, hvortil Gaardmændene efter Omgang skulde afgive de fornødne Forspand. Medens disse Bestemmelser kun havde Hensigt paa Hoved- og Landeveje, var det ethvert Sogns egen Sag at ryddelig- holde sine Biveje; men da disse Veje endnu ikke havde tildraget sig nogen synderlig Opmærksomhed, betragtedes dette Arbejde som noget aldeles underordnet, ligesom det var en Selvfølge, at Rydningsarbejdet ikke maatte paabegyndes der, før Passagen paa de øvrige Veje var i Orden. Dette maatte vel den Gang erkjendes at være vel begrundet; men naar Reglementet endnu staar ved Magt i fuldt Omfang trods Bivejenes Dag for Dag stigende Betydning for Samfærdselen og Postvæsenet, og trods det, at Trafikken, takket være Jærn- banerne, Telegraf og Landpostbude, nu foregaar ad helt andre Ruter, hvorved Bivejene ere komne til at spille en meget be- tydelig Rolle, saa maa det nævnte Reglement sikkert siges at have overlevet sig selv og kunde i højeste Grad trænge til en Afløser. Ved Lov af 30. Decbr. 1858 undergik Reglerne for Sne- kastningsarbejdet den Forandring, at Fordelingen efter hele