Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vejvæsenet.
121
og Halve Gaarde bortfaldt, hvorimod alt Hartkorn uden For-
skjel skulde deltage deri efter et af Amtsraadet efter forud
gaaet Forhandling med Sogneforstandsrskaberne affattet Regu-
lativ, Hvorveo baade Hartkornet, Assuranceværdien af de Byg-
ninger, hvoraf der svares Bygningsafgift, samt Folkeholdet
lagdes til Grund. Husmændenes og Indsiddernes Snekast-
ningspligt indskrænkedes til 3 Dage aarligt, forsaavidt dette
Antal Dage ikke afkræves dem i andre kommunale Ojemed;
dog kunne de i stærke Snevintre tilsiges til yderligere Arbejde
imod en daglig Godtgjorelse af mindst 24 Sk., Hvilket Beleb
for Postruternes Vedkommende udredes af Postvæsenet, ellers
af Kommunekassen. For Udeblivelse uden lovligt Forfald
fastsattes Boderne fra 2 Mk. til 2 Rdl., som tilfalder Fattig-
kassen, hvorved der i Folge Jndenrigsminist. Fortolkning
af 19. Maj 1865, i Henhold til de i Landsthinget under
Sagens Behandling faldne Udtalelser, er ment Amtsfattig-
kassen og ikke Sognekassen. Jovrigt Have Snekastnings-
bestemmelserne været Gjenstand for saa mange Fortolkninger,
at der om Forstaaelsen heraf hersker det syndigste Virvar-
rundt om i Kommunerne, og navnlig er Forvirringen i saa
Henseende bleven fuldstændig, efter at det ved Højesteretsdom
af 26. Juli 1880, stik imod alle hidtil antagne Regler, er
statueret, at det ubeboede Hartkorn ikke er snekastningspligtigt.
Denne Dom, som havde til Folge, at en stor Mængde Hart-
korn, navnlig Skovhartkorn, unddrog sig denne Byrde, Har
atter paa Foranledning af Holbæk- og Frederiksborg Amts-
raad afsodt et Par ministerielle Fortolkninger, hvoraf den ene
gaar ud paa, at det private Skovhartkorn maa anses sne-
kastningspligtigt, da det ikke kan kaldes ubeboet, eftersom
Skovbetjentene i saa Henseende repræsentere Ejerne, Hvorimod
den anden Fortolkning, som angaar Statsskovene, gaar i stik
modsat Retning. Som Folge deraf gives der saa godt som
ingen faste Regler at gaa efter, hvorfor hvert Sogn folger
sin egen Opfattelse. Kun det staar fast, at Vejene skulle