Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vejvæsenet.
123
Vejen saaledes forfalde, skal betale Skaden og desuden Søbe
fra 1 til 6 Rdl. efter Forseelsens Beskaffenhed."
Efter at der ved Plak, af 1. Aug. 1815 var fastsat nogle
nærmere Bestemmelser med Hensyn til Fordelingen af Natural-
arbejdet imellem Ejeren af Hovedparcellen og Parcellisterne,
hvorefter Spanddagene i det hele kom til at hvile paa Hoved-
parcellen og de større Parcellister, som selv holdt Heste og
Vogn, samt Brugerne af felvstændige, i Hartkorn fatte Par-
celler med over 9 Skp. Hartk., medens alle andre Parcel-
lister forrettede de den oprindelig samlede Ejendom paahvilende
Gangdage og desuden, naar Udstykningen var meget detailleret,
ydede et forholdsmæssigt Bidrag til Spanddagene, alt i det
Forhold, at 3 Gangdage ækvivalerede 1 Spanddag, sattes
Bivejene endelig ved Fdng. af 29. Septbr. 1841 under virkelig
offentlig Kontrol, idet de overtoges af Sogneforstander-
fkaberne til fremtidig Bestyrelse under Amtsraadenes Over-
tilsyn. Over hvert Sogns offentlige Biveje skulde Sogne-
forstanderskabet saaledes i Forbindelse med vedkommende
Politimester gjøre Forflag til Regulativer, som efter at være
stadfæstede af Amtsraadet tjente som Grundlag for Vejarbejdet
i de paafølgende 3 Aar. Vedligeholdelsen af samtlige over
et Sogns Grund gaaende, som offentlige erkjendte Biveje med
Broer og Stenkister paahvilede helt Sognets flattepligtige
Hartkorn og udførtes udelukkende in natura, saaledes at hver
Gaard fik sine bestemte Vejparter udlagde til Vedligeholdelse.
Samtidig begrænsedes Adgangen til at erholde Hjælp fra
fremmede Sogne til de Sogne, der laa inden for Herreds-
grænsen, og kunde kun komme til Anvendelse, naar Vejen
havde en almindeligere Betydning; men til Gjengjæld kunde
der i saa Fald paaregnes Understøttelse fra Amtsrepartitions-
fonden, ved at denne overtog Vedligeholdelsen af større Broer
og Stenkister.
Hovedvejene henlagdes under Jngeniørkorpsets umid-
delbare Anordning og Bestyrelse i Forening med 2 a 3 af