Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Brandvæsenet. 133 ciceredes nærmere ved Plak, af 24. Decbr. 1802 og er ikke senere bleven ophævet, skjont den vistnok nu aldrig bringes i Anvendelse. Over Brandvæsenet fik Amtmanden det overste Opsyn i Hele Amtet, derefter fulgte Herredsfogden og Birke- dommeren, enhver i sin Jurisdiktion, og endelig udnævntes der af Amtmanden en Brandfoged i Hver By, hvor der ikke var Sognefoged, da han i saa Fald var selvskreven til denne Bestilling, og hvis Pligt det var en Gang om Aaret efter Paaske at visitere overalt i Gaarde og Huse, om Skor- stene og Brandredskaber vare i Orden. De forefundne Mangler indberettedes til Herredsfogden, som derefter enten selv i 2 Vidners Overværelse eller, hvis Jurisdiktionen var meget stor, ved 2 dertil udnævnte Mænd inden Hosten havde at foretage et Omsyn, hvorom der skulde gives Indberetning til Amtmanden. I disse Forretninger afloftes Herredsfogden og Birkedommeren af de ved Fdng. af 26. Marts 1800 ansatte Amtsbranddirektorer, der beholdt Tilsynet med Brand- politivæsenet, indtil dette ved Lov af 2. Marts 1861 paany overtoges af Politimesteren. Ved hver Bondegaard, Degnebolig, Skole og Hus skulde der forefindes en mindre Brandhage samt saadanne Gjen- stande af Kar, Spande og Stiger, „som ellers bruges i Huset". Præstegaarde, Moller, Kroer o. s. v. skulde have 2 Brand- hager, enhver Kirke 2 eller 4 store Brandhager med Hjælpe- stænger, Tov og Kjæder for ved Nedbrydning „at kunne an- vendes med desto ftørre Kraft ved flere Folk eller Heste". I de Byer, hvor ingen Kirke fandtes, skulde disse Rekvisiter efter Amtmandens Bestemmelse anflaffes af Lodsejerne, og de til enhver Gaard eller Hus befalede Brandredskaber skulde under Mulktansvar og Tilbagelevering folge Ejendommen ved dennes mulige Bortsalg. Disse Bestemmelser undergik alle- rede ved Anordn, af 27. Marts 1793 den Forandring, at Forpligtelsen til at holde Brandhager bortfaldt for deres