Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Brandvæsenet. 137 af Vandstederne, som nu i Folge Jndenrigsminist. Skrv. af 26. Aug. 1871 er et samtlige Kommunens Gaardmænd paahvilende Fcellesarbejde, men som paa Grund af Vanske- lighederne ved dets Udførelse nu i de allerfleste Kommuner udføres ved lejede Folk for Kommunekassens Regning. Med Hensyn til selve Administrationen hedder det i Loven, „at denne nærmere bliver at ordne af Amtsraadet efter Sogneforstanderskabernes Forslag ved Regulativer, der stadfæstes af Justitsministeriet". Dog fkulde der, ligeledes paa Forstanderstabets Forslag, af Amtmanden beskikkes en Brandfoged for hver Kreds, hvis Hverv det er i de 3 Aar, han fungerer, at vaage over Overholdelsen af Brandpoliti- lovens Forstrifter, faavel fra Kommunens som fra Bebo- ernes Side, i hvilket Ojemed han hvert Foraar og Efteraar i Overværelse af 2 Vidner, der udnævnes af Forstander- fkabet, har at visitere Brandfogedkredsen, hvorom der gives Indberetning til Politimesteren. Desuden har han den fulde Myndighed og Ansvar ved Ledelsen af en Jldebrands Sluk- ning, forsaavidt som Politimesteren ikke er tit Stede eller finder Anledning til at overtage Kommandoen; men det er derimod Sognefogdens Sag at overholde den tilbørlige Orden paa Brandstedet. Jøvrigt er det kommunale Raad i økonomisk Henseende den egentlig administrerende Myn- dighed, paa hvis Beslutninger Brandfogden imidlertid efter det Ansvar, der paahviler ham, kan øve stor Indflydelse. Loven indeholder desuden udførlige Regler for Byg- ningers Opførelse paa Landet og om Omgang med Ild og Lys, ligesom Sogneforstanderskabet bemyndiges til at ansætte faste Vægtere, naar mindst 34 af en Bys samlede Ejendoms- besiddere ønske det, hvilken sidstnævnte Bestemmelse dog kun i ringe Udstrækning har fundet praktifk Anvendelse. Derimod ere de øvrige Foranstaltninger til Formindskelse af Brand- fare blevne yderligere stjærpede ved Lov af 1. Marts 1889.