Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
Brandvæsenet.
en opstaaende Ildløs, kom den Sammenslutning i det øvrige
Landkommunalvæsen, der fandt Sted ved Anordn, af 13. Ang.
1841, ikke til at gribe ind i disfe Forhold. Ej Heller Hid-
førte Hartkornsudjævningen nogen synderlig Forandring i det
ubetydelige Naturalarbejde, hvorom der her kunde være Tale.
Som Følge deraf vedblev denne Sag at være Kommunerne
som saadanne uvedkommende, indtil Brandvæsenet ved Lov af
2. Marts 1861 modtog en videre Udvikling, under Hvilken
man, ved Siden af den almindelige Borgerpligt til i indtil
1 Mils Afstand uden Hensyn til Sogneinddelingen at del-
tage i Slukningsarbejderne, efter en Vedtægt, der fastsættes
af Amtmanden, først og fremmest lagde Vægten paa, at de
mest effektive Brandredstaber anstaffes for offentlig Regning,
medens det fremdeles kun paaligger den enkelte i Forhold
til hans Ejendoms Taxationsværdi at anskaffe saadanne
mindre Gjenstande som Brandstiger, Brandhager, Vandtønder,
Spande o. s. v.
I Overensstemmelse hermed bortfaldt Hovedgaardsejernes
Forpligtelse til at holde Sprøjte, som herefter fkulde bekostes
af Beboerne af Brandfogedkredsen, hvis Omfang fastsattes af
Amtsraadet efter Sogneforstanderskabets Forslag, saaledes at
Vs af Bekostningen ved Anskaffelsen samt Tilvejebringelsen af
det fornødne Opbevaringssted ndrededes af de paagjældende
Ejendomsbesiddere efter deres Ejendommes Taxationsværdi, og
Vs paalignedes samtlige Beboere i Kredsen efter Formue og
Lejlighed. Ligeledes paahvilede det Brandfogedkredsens Be-
boere at oprense Vandstederne, hvorimod alle andre Udgifter,
ogsaa til Sprøjternes og Sprøjtehusenes Vedligeholdelse, ud-
rededes som de øvrige Kommuneafgifter. Da denne Udre-
delsesmaade saaledes atter var ganske afvigende fra de for
Fattig-, Skole- og Vejvæsenet gjældende Prineiper, maatte
der ogsaa paa dette Omraade bibeholdes en særskilt Ligning,
indtil Landkommunalloven tilvejebragte en fuldkommen Ens-
artethed i Ligningsforholdeue, derunder ogsaa Vedligeholdelsen