ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Fribefordringsvoesenet. 141 over de Kjorepligtige, hvorhos Sognefogden for Kontrollens Skyld umiddelbart efter Aarets Udgang skulde tilstille Amt- manden en behorig underskreven og attesteret Protokol over de i Aarets Lob udforte Rejser, ledsaget af de Vedkommendes Kvitteringer for de modtagne Kjorsler. Hvad der ganske særligt bidrog til at gjore Fribefordrings- væsenet saa utaalelig byrdefuldt, var dog den Omstændighed, at de Kjorepligtige vare forpligtede til at vente paa den Rejsende i indtil 8 Timer om Vinteren og 6 Timer om Som- meren, hvorved en saadan Rejse ofte kom til at strække sig over flere Dage og Nætter. Og naar saa denne endelig iværksattes, var det ikke saa sjeldent, „at Bonderne med Hug og Slag ilde trakteredes til saa overmaade hastig at frem- fare, at undertiden Hestene derover fordærvedes og saaledes tilredtes, at Ejeren sig ikke i lang Tid af dem kunde betjene", og det har næppe været dem til synderlig Nytte, at det ved Fdng. af 13. Maj 1707 blev bestemt, at den Skyldige skulde er- statte hver „ihjeljagen" Hest med 20 Rdl., eftersom det blev paalagt den Skadelidte forst at bevise, at Hesten ikke „til- forn var fordærvet", lige saa lidt som den „slagne Bonde"' har opnaaet noget ved, at han kunde anmelde den skete Over- last „for Amtsforvalteren paa forste Skiftested". At der under disse Forhold ikke altid bestod noget sær- deles venskabeligt Forhold imellem de Befordrede og den Be- fordrende folger af Sagens Natur, og der fortælles da ogsaa adskillige Exempler paa de gjensidige Drillerier, der jævnligt udvexledes under Kjorselen. Saaledes hedder det, at en Uhr- mager, som nod Fribefordring for at efterse Uhret i en Kirke Olstykke Herred, under Henkjorselen var optraadt paa en meget fordringsfuld Maade, idet han idelig i stærke Udtryk opfordrede Kusken til at fremskynde Kjorselen, uagtet denne foregik ganske upaaklageligt. Paa Hjemvejen havde han samme Hastværk, men nu var Kusken bleven stædig. I Stedet for at efterkomme Uhrmagerens Paamindelser, sagtnedes Farten