Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fribefordringsvoesenet.
141
over de Kjorepligtige, hvorhos Sognefogden for Kontrollens
Skyld umiddelbart efter Aarets Udgang skulde tilstille Amt-
manden en behorig underskreven og attesteret Protokol over
de i Aarets Lob udforte Rejser, ledsaget af de Vedkommendes
Kvitteringer for de modtagne Kjorsler.
Hvad der ganske særligt bidrog til at gjore Fribefordrings-
væsenet saa utaalelig byrdefuldt, var dog den Omstændighed,
at de Kjorepligtige vare forpligtede til at vente paa den
Rejsende i indtil 8 Timer om Vinteren og 6 Timer om Som-
meren, hvorved en saadan Rejse ofte kom til at strække sig
over flere Dage og Nætter. Og naar saa denne endelig
iværksattes, var det ikke saa sjeldent, „at Bonderne med Hug
og Slag ilde trakteredes til saa overmaade hastig at frem-
fare, at undertiden Hestene derover fordærvedes og saaledes
tilredtes, at Ejeren sig ikke i lang Tid af dem kunde betjene",
og det har næppe været dem til synderlig Nytte, at det ved Fdng.
af 13. Maj 1707 blev bestemt, at den Skyldige skulde er-
statte hver „ihjeljagen" Hest med 20 Rdl., eftersom det blev
paalagt den Skadelidte forst at bevise, at Hesten ikke „til-
forn var fordærvet", lige saa lidt som den „slagne Bonde"'
har opnaaet noget ved, at han kunde anmelde den skete Over-
last „for Amtsforvalteren paa forste Skiftested".
At der under disse Forhold ikke altid bestod noget sær-
deles venskabeligt Forhold imellem de Befordrede og den Be-
fordrende folger af Sagens Natur, og der fortælles da ogsaa
adskillige Exempler paa de gjensidige Drillerier, der jævnligt
udvexledes under Kjorselen. Saaledes hedder det, at en Uhr-
mager, som nod Fribefordring for at efterse Uhret i en Kirke
Olstykke Herred, under Henkjorselen var optraadt paa en
meget fordringsfuld Maade, idet han idelig i stærke Udtryk
opfordrede Kusken til at fremskynde Kjorselen, uagtet denne
foregik ganske upaaklageligt. Paa Hjemvejen havde han
samme Hastværk, men nu var Kusken bleven stædig. I Stedet
for at efterkomme Uhrmagerens Paamindelser, sagtnedes Farten