Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fribefordringsvcesmet. 145 Vognmandstaxt. Udgifterne herved spaalignedes Kjøbstæderne med 1I6, medens Resten reparteredes paa alle Amterne og udflreves i Forbindelse med Fourage- og Marschpenge- skatten, der paahvilede det upriviligerede Hartkorn udenfor Bornholm og Amager, hvilken sidstnævnte N derfor ved sær- skilt Ligning maatte deltage i Befordringsgodtgjørelser. Denne Ligning er senere bortfalden i Henhold til Lov af 20. Juni 1850, og samtlige Omkostninger afholdes nu af Statskassen, hvorefter disse Rejser ere Kommunerne uvedkommende. Fadebursrejserne samt Vildt- og Jagtrejserne, der navnlig paahvilede Beboerne i Følge Skjøder og Fæstebreve og saa- ledes mere vare at anse som en personlig Byrde, forbleve i det hele uberørte af Forordningen, men kunde nu i Medfør af Lov af 20. Marts 1855 tilligemed Kirkeægterne og andre lignende Kjørfler afløses efter Reglerne i Lov af 4. Juli 1850 om Afløsning af det Gaarde og Boelssteder paahvilende Hoveri og Pligtarbejde. Amtsrejserne skulde ligeledes efter Mulighed søges ind- skrænkede, ligesom Amtsraadene skulde forsøge at opnaa Akkord med de til Fribefordring berettigede om et fast, aar- ligt Vederlag, om muligt paa Embedstid. Som Følge deraf ere nu saa godt som alle Amtsrejserne efterhaanden bortfaldne, og Godtgjørelsen derfor udredes nu af Amtsrepartitionsfonden mod et forholdsmæssigt Tilskud fra Kjøbstæderne. Tilbage bliver saaledes kun Sognerejserne; men ogsaa disse udføres nu for en stor Del for Kommunekassens Reg- ning, efter at Landkommunalloven Har hjemlet denne Frem- gangsmaade. Jørgensen: Landsognenes Forvaltning. 10