Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

144 Fribefordringsvcesenet. fogden, om det af vedkommende Autoriteter ansaas nødvendigt, enten personlig eller ved en af ham paa eget Ansvar antagen Mand være forpligtet til at medfølge til Hest for at vaage over Ordenens Overholdelse paa Vejen og Skiftestederne. Listerne over de præsterede Kjørfler. skulde ved Hvert Aars Udgang tilstilles Amtmanden, for at han kunde se, om nogen i Aarets Søb uberettiget havde benyttet Fribefordring, hvorefter der fra Rentekamret flulde udgaa en offentlig Kundgjørelfe om Antallet af famtlige udførte Rejser. Foruden de her omhandlede Konge- og Amtsrejser paa- hvilede det det samme upriviligerede Hartkorn at udføre de i Sognets indre Anliggender forefaldende Sognerejser, der imidlertid ere omtalte andet Steds, eftersom de ikke kunne Hen- føres under de egentlige Fribefordringer, men nærmest maa anses som Bidrag til Sognets Fattig- og Skolevæsen. Uagtet saaledes ikke alene ingen af de hidtidige Rejser vare bvrtfaldne, men endog flere komne til paa Grund af de ved Amtsraadenes vg Svgnefvrstanderflabernes Oprettelse forandrede kommunale Forhold, gav Forordningen bog Stødet til, at der meget snart indtraadte en betydelig Lettelse i denne trykkende Byrde. Det var nemlig Forordningens Hoved- øjemed „dels saa vidt muligt at indflrænke Fribefordringerne, dels at forandre dem til en fast Pengebetaling, at derved en ligeligere Fordeling af Byrderne kunde opnaas". For at dette kunde fle, paabødes følgende: Kongerejserne flulde fremdeles udredes efter de Hidtil gjældende Regler. Kongelige Tjenesterejser maatte kun udskrives i Højst nødvendige Tilfælde vg flulde saa vidt muligt fvregaa med Dampflibe, Dagvogne eller lignende Indretninger imod Godt- gjørelse for, hvad Befordringen havde kastet, vg i Mangel deraf ved Vognmandslaugene efter Taxt. Kun naar ingen af disse Udveje kunde benyttes, udførtes Rejserne som sædvan- ligt af det kjørepligtige Hartkorn, dog imod Betaling efter