Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Foruden de i det foregaaende omhandlede, under Sogneraa- dets umiddelbare Forvaltning staaende Hoved-Admininistrations- grene gives der en Række andre, Komurunerne vedrørende Forhold, som bestyres ved særlige, dertil valgte Ombud, der ikke blot Have en selvstændig Forretningsførelse, men endog til en vis Grad kunne træffe Dispositioner for Kommunekas- sens Regning. Dette gjælder fornemlig om Sundhedsvæsenet. De første Skridt, der fra det Offentliges Side gjordes for at hindre Udbredelsen af epidemiske Sygdomme, indeholdes i Fdng. af 17. April 1782, hvorved det paabødes, at „saa- fom Almuen paa Landet, naar nogen smitsom Sygdom iblandt dem indfalder, enten slet ikke betjene sig af den nødvendige Diæt eller anvende tjenlige Lægemidler", fkulde Proprietærerne først og fremmest i denne Henseende drage Omsorg for deres „undergivne Bønders Vel". Fremdeles skulde ethvert ind- trædende Tilfælde af „Blodgang, Sprinkler eller anden saadan farlig og smitsom Sygdom" af vedkommende Bonde, Hans Folk eller nærmeste Naboer under Straf, der ved Plak, af 27. Maj 1808 fastsattes til indtil 3 Maaneders Forbedrings- husarbejde, strax anmeldes for Sognepræsten, som ved Older- mandens Medhjælp havde at paase, at ingen Uvedkommende