Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

154 Sundhedsvæsenet. fik Adgang til den Syge samt træffe andre Foranstaltninger til Sygdommens Lokalisering. Under Lægemangel paahvilede det Degnen at fore jævnligt Tilsyn med Sygdommens Gang. Antog denne en videre Udbredelse, skulde „Almuens Sammen- komster i den befængte By saa meget som muligt indskrænkes", og under meget kritiske Omstændigheder kunde en smittet Gaard eller endog den Hele By afspærres fra alt Samkvem med Omverdenen, naar Landfysikus med Cancelliets Billigelse ansaa en saadan Foranstaltning for nodvendig. Dette strænge og i flere Maader uheldige Paabud, for hvis Overtrædelse der endog var sat Livsstraf, hævedes imidlertid atter ved Reser. af 14. Oktbr. 1831. Naar Sygdommen forte til Doden, skulde den Afdode inden 48 Timer begraves i det Toj, han var ifort, da Doden indtraadte, og i en indvendig beget og tjæret Kiste, der skulde nedsænkes 4 Alen i Jorden. „Sorgestuer" og Ligfolge vare i saadanne Tilfælde strængt forbudte. I Forbindelse med disse ret effektive Forholdsregler sogte man ogsaa paa andre Maader at befordre Sundhedstilstanden blandt Landboerne; navnlig udsendte Sundhedskollegiet, der mente at have fundet en Kilde til adskillige Sygdomme i den i hine Tider meget almindelige Hjemmebagning, i dette Oje- med en udforlig Anvisning til den indavlede Rugs Konser- vering og videre Forarbejdelse til Brod og fastslog deri den ogsaa for Nutidsmennesker acceptable Grundsætning, at man „saavidt muligt skulde vogte sig for at spise det bare Brod, men dertil helst Flæsk, Smor og deslige fede Ting". Endvidere maatte „Pandekager af daarligt Mel" anses mindre farlige, naar der kom dygtig Smor deri, hvorimod man burde forholde sig yderst reserveret overfor „Klumper af faadant Mel". 1) Efter at man ved Hjælp af den i Aaret 1798 indforts Vaccination havde faaet Herredomme over den farlige Koppe- y Blom: Offentlige Indretninger.