Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

158 Hegnsvcesenet. stande til St. Mikkelsdag, uden saa var, at Sæden kom før ind". Resten as Aaret havde Kvæget fri Spas over hele Bymarken. I disse Hegns Vedligeholdelse skulde enhver tage Del, „eftersom han ejer og bruger i By og i Boel ester ret Reb", og de, som ikke holdt sig disse Bestemmelser efterrette- lige, maatte udrede Erstatning til dem, som „sange Skade" deraf, ligesom der, „naar ingen Mand vilde kjendes ved det Gjærde, som Skaden volder", kunde udnævnes Mænd til „at vide, hvem det tilkommer", hvorefter der i Følge Rescr. af 6. Maj 1697 ved By-, Birke- eller Herredsfogden kunde foretages Udpantning hos de „Efterladne og Forsømmelige". Men da Bymændene havde fuldstændig frie Hænder til felv at tage Bestemmelse om disse Forhold, var der i det hele taget kun givet meget faa almindelige Paabud i saa Hen- seende. Tofterne udenfor Gaardene vare derimod Gaardens „Stuf" eller Særeje, og herfor maatte enhver for sig hegne, „som han vilde have dem i Fred for allehaande Slags Fæ uden alene for Geder og Gaardbrydere, som ere Oxer og Svin", hvoraf ingen maatte gaa løse, uden at det var ved- taget af Bylauget. Jordfællesfkabets Ophævelse og den deraf flydende Om- stændighed, at hver Jordbruger fik sin selvstændige Jordlod udlagt til fremtidig Brug, gjorde naturligt Lodsejerne endnu ivrigere efter ved solide Hegn at værne om de nyerhvervede Ejendomme, hvortil Beboerne yderligere ansporedes ved, at der udsattes betydelige Præmier for den største Mængde af vel satte Stengjærder efter en ved Rescr. af 30. Septbr. 1741 fastsat Model. Som Følge heraf rejste sig omkring Markerne det ene Hegn efter det andet, Stengjærder, Jordvolde eller enkelte Steder Træplantning efter enhvers Smag og Lejlighed i et faadant Omfang, at der alene paa Frederiksborg og Kronborg Amter fra 1781 til 1790 var rejst over 14 Mile Stengjærder.H Da nu Kongen ogsaa paa sin Side „frem- y Indberetning fra Landvcesenskommissionen af 3. Novbr. 1784.