Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
HegnsvLsenet.
Bekjendtgjorelse ved Sognestcevne foretage et almindeligt Syn
over samtlige Hegn i Sognet, dog at Grænsehegnene synedes
i Forening med Nabosognets Synsmænd eller skiftevis med
disse, og ved Hvert Syn skulde bruges 2 Synsmænd, som dog
ikke maatte syne hos Forceldre, Sofkende eller „lige saa nær
besvogrede". De forefundne Mangler, fom efter en 8 Dages
Frist ikke vare afhjulpne, istandsattes for den Forsommeliges
Regning, hvorhos han maatte betale Omsynet med 16 Sk. og
2 Sk. Tillæg for hver brostfældig Favn over 16 Favne samt
en Byde, hvoraf de 3/4 tilfaldt Sognets Fattige og Vi Sogne-
fogden i Udpantningshonorar, forsaavidt Udpantning var
foretaget. Enhver havde dog Ret til hos Herredsfogden, at
rekvirere et Oversyn, som forstoges af Nabosognets Syns-
mænd imod en Betaling af 3 Sk. pr. Td. af Rekvirentens
og Naboens samlede Hartkorn, og som maatte betales af den
Part, Kjendelsen gik imod. Ved Plak, af 13. Septbr. 1806
gjordes det tillige Synsmændene til Pligt senest 8 Dage efter
afholdt Syn at meddele Politimesteren en mundtlig eller fkriftlig
Forklaring om Forretningens Udfald.
Medens Tvistigheder i Hegnssager tidligere i Medfor af
Fdng. af 23. April 1781 vare afgjorte af Amtmanden og
Landvæsenskommissærerne, skulde Jorddrotten nu mægle
Forlig, hvis Striden stod mellem Fæstebonder. Opstod Uenig-
heden mellem en Fæstebonde og en Selvejer eller mellem Selv-
ejere indbyrdes,, foretoges Mæglingen af Sognefogden, dog i
begge Tilfælde med Ret til at indanke Sagen for Amtmanden.
Vold paa Hegnene, hvortil ogsaa regnedes Afskæring af
Grene til „Koste og Ris", straffedes med Pengeboder indtil
20 Rdl. og i Gjentagelsestilfælde med Forbedringshus; var
Forseelsen begaaet af Born, straffedes disse med „Ris i 2
Vidners Overværelse i den Mands Gaard", imod hvem For-
brydelsen var udovet. Opdagedes Gjerningsmanden ikke, kunde
„den Skadelidte ved næste Sognestævne bekjendtgjore for Sognet,
hvad Skade han havde lidt", og efter at denne var taxeret