ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
160 HegnsvLsenet. Bekjendtgjorelse ved Sognestcevne foretage et almindeligt Syn over samtlige Hegn i Sognet, dog at Grænsehegnene synedes i Forening med Nabosognets Synsmænd eller skiftevis med disse, og ved Hvert Syn skulde bruges 2 Synsmænd, som dog ikke maatte syne hos Forceldre, Sofkende eller „lige saa nær besvogrede". De forefundne Mangler, fom efter en 8 Dages Frist ikke vare afhjulpne, istandsattes for den Forsommeliges Regning, hvorhos han maatte betale Omsynet med 16 Sk. og 2 Sk. Tillæg for hver brostfældig Favn over 16 Favne samt en Byde, hvoraf de 3/4 tilfaldt Sognets Fattige og Vi Sogne- fogden i Udpantningshonorar, forsaavidt Udpantning var foretaget. Enhver havde dog Ret til hos Herredsfogden, at rekvirere et Oversyn, som forstoges af Nabosognets Syns- mænd imod en Betaling af 3 Sk. pr. Td. af Rekvirentens og Naboens samlede Hartkorn, og som maatte betales af den Part, Kjendelsen gik imod. Ved Plak, af 13. Septbr. 1806 gjordes det tillige Synsmændene til Pligt senest 8 Dage efter afholdt Syn at meddele Politimesteren en mundtlig eller fkriftlig Forklaring om Forretningens Udfald. Medens Tvistigheder i Hegnssager tidligere i Medfor af Fdng. af 23. April 1781 vare afgjorte af Amtmanden og Landvæsenskommissærerne, skulde Jorddrotten nu mægle Forlig, hvis Striden stod mellem Fæstebonder. Opstod Uenig- heden mellem en Fæstebonde og en Selvejer eller mellem Selv- ejere indbyrdes,, foretoges Mæglingen af Sognefogden, dog i begge Tilfælde med Ret til at indanke Sagen for Amtmanden. Vold paa Hegnene, hvortil ogsaa regnedes Afskæring af Grene til „Koste og Ris", straffedes med Pengeboder indtil 20 Rdl. og i Gjentagelsestilfælde med Forbedringshus; var Forseelsen begaaet af Born, straffedes disse med „Ris i 2 Vidners Overværelse i den Mands Gaard", imod hvem For- brydelsen var udovet. Opdagedes Gjerningsmanden ikke, kunde „den Skadelidte ved næste Sognestævne bekjendtgjore for Sognet, hvad Skade han havde lidt", og efter at denne var taxeret