Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Hegnsvæsenet. 161 af Sognemændene, reparteredes de 2/3 paa Sognet, hvorimod Skadelidte selv maatte bære Vg af Tabet. Saadanne Penge opkrævedes derefter af Sognefogden hvert Aars første Maj og første Novbr. sammen med Synsmændenes Løn. Ved Lov af 6. Marts 1869 underlagdes Hegnsvæsenet Sogneraadene, som til at udføre dette Hverv udnævne 3 Synsmænd for hver Kommune, og hvis Valg, der gjælder i 3 Aar, stadfæstes af Amtsraadet; men ester at Respekten for Ejendomsretten er trængt ind i den almindelige Bevidsthed, er Opretholdelfeu af Markhegnene i det tidligere Øjemed nu ikke længere nogen absolut Nødvendighed. Hertil kommer endnu, at Nutidens rationelle Landbrug ikke med venlige Øjne ser Stengjærder og Voldgrøfter brede sig paa Jorderne eller ret vel kan finde sig i den Skade, disse ved Snelæg forvolde paa Markerne. Som Følge deraf forsvinde de gamle Jord- volde mere og mere, og dermed har ogsaa Hegnsvæsenet tabt sin oprindelige Betydning, og det er nu kun rent undtagelsesvis, at Hegnssynsmændene finde Anvendelse efter deres egentlige Bestemmelse. Sker det nu og da, gaar Forretningen i Reglen rid paa det stik niodsatte af tidligere, nemlig at formaa en eller anden gammeldags Landmand til at ombytte en Jord- voldsrest med et mere tidssvarende Markfljel. Derimod be- nyttes Hegnssynsmændene ret hyppigt til i Medfør af Lov af 25. Marts 1872 at foretage Vurderinger over den Skade, fremmede Kreaturer afstedkomme paa Afgrøderne, hvilken For- retning iøvrigt ogsaa tidligere paahvilede dem. Jørgensen: Landsognenes Forvaltning. 11