Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

^andlobsvælenet. For dettes Vedkommende er Udviklingen gaaet i ganske modsat Retning, idet Vandlobsvæsenet efterhaanden er kommen til at gribe stærkere og stærkere ind i Administrationen, Hvor- imod der ikke tidligere, i alt Fald indtil Udskiftningen ogsaa henledede Opmærksomheden paa denne Sags Vigtighed, blev tillagt det nogensomhelst Betydning. Dette havde sin Grund dels deri, at man ikke var naaet til nogen almindelig For- staaelse af den Skade, Vandet afstedkom paa Markerne, dels deri, at det var forbundet med særlige Vanskeligheder at faa dette afledet, idet ældre Bestemmelser, navnlig D. L. 5—10— 49, indeholdt udtrykkelige Forbud mod at „lade Vand flyde" over en anden Mands Grund. Rescr. af 22. Marts 1737 giver i saa Henseende en talende Illustration af de lollandske Forhold. „Bønderne", hedder det, „vare saa efterladne og forsommelige i at oprense Diger og Render, at Vandet staar over Vinterkornet og kvæler det, hvorover Tilstanden er saa flet, og Kornmarkerne saa ringe, at Bønderne hverken kunde betale de kongelige Kontributioner eller Have Foden af deres Avling"; men naar undtages, at Stiftamtmanden, „paa det at de Vindskibelige ikke fkulde tage Skade derved", i dette specielle Tilfælde fik Myndighed til at anvende Tvangsmidler imod de „Ejerlag, som ikke havde Lyst til at stræbe, som de bor", gled desuagtet et Halvt Aarhundrede hen, for det Offent- lige fandt sig befojet»til at skride ind.