Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Aed Siden af disse indgribende Ombud gives der enkelte andre, som ere as underordnet Betydning,og som egentlig ikke Have andet at gjore med den sognekommunale Forvaltning, end at Sogneraadene, især paa Grund af deres Lokalkjendskab Have erholdt Ret til at foretage Udnævnelserne, dels med, dels uden Amtsraadenes nærmere Approbation. Med Amtsraadets Appro- bation udnævne Sogneraadene saaledes i Hver Kommune: 1 Forligsmægler og Suppleant i Tyende- og Aftægtssager, 2 Jordboniteringsmænd, der af Amtsraadet beskikkes en Formand i hvert Herred, og efter frit Valg forskjellige Vold- giftsmænd ved Aflysningen af Jagtretten, Hoveri og Pligt- arbejdet, hvilke i hver Landsthingskreds af Kongen beskikkes en Formand. Fremdeles skulle Sogneraadenes Betænkning ind- hentes ved Beskikkelsen af Ligsynsmændene og Vurde- ringsmændene i Anledning af Udlaan af Umyndiges Midler, hvilke Bestillinger besættes henholdsvis af Politimesteren og Amtsraadet, der dog ikke ere bundne til at folge Sogneraa- denes Indstillinger/ Endelig bor nævnes, at et af Sogne- raadet dertil valgt Medlem Har Sæde i Sessionen og i Be- styrelsen for Kredsens Folkethingsvalg. Derimod er der ikke tillagt de kommunale Raad nogen Virksomhed ved Valget af Sognefogden, uagtet en meget vigtig Side af Administrationen, nemlig Politi- ordenens Overholdelse i Kommunen, er delt imellem denne