Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

180 Bondefogden. rigtig, eftersom Oldermænd og Bondefogder i de ældre For- ordninger ofte nævnes som Modsætninger; andre antage, med endnu mindre Grund, at han maatte være identisk med Herredsfogden?) Kun vides det, at Betegnelsen er bleven brugt i flere Forbindelser, og at Bondefogden Har funden Anvendelse i forfljellige, saavel offentlige som mere private Forretninger. I Fdng. af 25. Marts 1791 om Ordenen ved Hovarbejdet hedder det saaledes: „Skulde nogen vise sig saa opsætsig med Ord eller Gjerninger personlig at angribe Jord- drotten, dennes Inspektor, Forvalter eller Ridefoged, Skov- foged eller Skytte, Ladefoged eller Bondefoged, naar disse ere i deres Husbonders lovlige LErinde, da ftal den Skyl- dige revses med Kjæp eller Bond" (D. L. 6—5—5) og „dommes til en folelig Pengemulkt eller, dersom Forbrydelsen er udmærket stor, hensættes i Forbedringshuset, Tugthuset eller nærmeste Fæstning indtil for Livstid". Medens Bonde- fogden Her synes at staa i Tjenesteforhold til Godsejeren, nævnes han i Fdng. af 2. Aug. 1786 som et offentligt Om- bud, idet Han fom Sognefogdens Medhjælper havde at „Hindre og afværge Almuens Sammenlob, naar Rettens Told- og Konsumptionsbetjente inkvirerede om ulovlig Brænde- vinsbrænding og Krohold", samt at „Have Indseende med, at Orden og Sædelighed efter Anordningen handthævedes." I samme Egenskab var det ogsaa Bondefogden paalagt, „faafremt det Korn, som Bonderne af Arrilds giffuet til Kirkerne for Tiende i rette Tid ej fremkommer, med 2 Dannemænd at udpante Kirkeværgerne Fyldest"^, ligesom det var hans Pligt at Have noje Tilsyn med, „at Forældre og Foresatte betids og flittig lode deres Born og Underhavende komme i Skole", i hvilken Henseende han „uvægerlig ftulde gaa Sognepræsten tilhaande, naar det meldes for Ham"?) Y Molbech: Glossarium I. D. 2) Rosenvinge: Gl. danske Love. 3) Slagslunde Pastorats Embedsprotokol 1738.