Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Sognefogden. 179 Herredsfogderne og Amtsforvalterne, fik mere og mere Brug for en Tillidsmand i selve Sognene, hvortil Sognefogderne i Følge deres hele Stilling vare selvskrevne. De fik da fuldt op at giøre med de fleste Grene af den sognekommunale For- valtning med Undtagelse af Fattig- og Skolevæsenet, der, som omtalt, i Aarhundredets Begyndelse bestyredes af særlige Kommissioner. Navnlig udfordrede Naturalarbejdets Opkræv- ning, Brand-, Hegns-, Fribefordrings- og Snekastningsvæsenet et saa betydeligt Arbejde, at den dem tillagde Fritagelse for de egentlige Byrder derved fuldt ud retfærdiggjordes. Efter 1841 gik Fogdernes kommunale Forretninger mere og mere over til Sogneforstanderskaberne, og, fraregnet Snekastningen, der fremdeles sorterer under Politiet, ere disse siden 1867 Sognefogderne ganfle uvedkommende. Disse Bestillingsmænd fremtræde herefter alene som et Led i Politiorganisationen og have i Analogi hermed sra 1. Juli 1875 overtaget den Præ- sterne tidligere i Medfør af D. L. 3—19—8 paahvilende Forpligtelse til at holde Kontrol med til- og frarejsende Tjenestefolk. Sognefogdernes Særrettigheder ophævedes i deres Helhed ved Lov af 4. Marts 1857 imod en fast, aarlig Løn af 40 —■ 200 Kr., der efter Sognets Størrelse fastsættes af Amtsraadet og udredes af Amtsrepartitionsfonden. I gamle Dage havde Sognefogden en Medhjælper i en tenimelig mystifl Fremtoning, som optraadte under Be- tegnelsen Bondefogden. Hvem denne Bestillingsmand egentlig var, hvorledes han udnævntes o. s. v., haves der ingen samstemmende eller paalidelige Oplysninger om. Af nogle ansaas han for ens- betydende med Oldermanden*), men denne Antagelse er næppe 9 Blom: Offentlige Indretninger paa Landet. 12*