Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Sognefogden.
rede 3 Gangdage og skulde, saafremt disse afkrævedes i andre
Ojemed, i Medfør af Jndenrigsminist. Skrv. af 26. Juni
1858 udføres af lejede Folk for Kommunekassens Regning,
hvilke Bestemmelser det fra England i 1851 indførte Fri-
mærkesystem imidlertid snart gjorde ganske betydningsløse og
overflødige. Endelig skulde Sognefogden imod et Vederlag
af 12 Sk. for hver Forretning i 2 af Retten udnævnte Vid-
ners Overværelse foretage Udpantninger for de forfkjellige i
Sognet faldende Restancer og Bøder samt uden Vederlag søge
at skaffe de ledige Tjenestekarle Kondition ved inden 2 Maa-
neder før de Halvaarlige Skiftetider, — der i Følge Fdng.
af 5. Oktbr. 1770 vare 30. Juni og 31. Decbr., men som
ved Fdng. af 25. Marts 1791 forandredes til 1. Maj og 1.
Novbr., — offentlig ved Kirkestævne at tilbyde deres Tjeneste til
Sognets Beboere. Lykkedes det ikke paa denne Maade at
skaffe dem Plads inden 14 Dage, skulde en lignende Fald-
bydelse ske i Nabosognene. Sognefogden havde desuden Ret
til at begjære Udnævnelse til saadanne „indbringende Bestil-
linger" som Stævnevidne, Taxationsmand ved Jordernes
Udskiftning, Ligsynsmand o. l. betalte Forretninger.
Hvad der forøvrigt forvoldte Sognefogderne adskillige
„Besværligheder og Vanskeligheder i Lovens Handthævelse og
Rettens Pleje" var den Omstændighed, at de enkelte Sogne
meget ofte i retslig Henseende vare delte imellem flere Juris-
diktioner, saaledes at Fogden indenfor Sognets Omraade kunde
have Sager at afgjøre med forfkjellige Retsbetjente. Heri
hidførte imidlertid Fdng. af 18. Novbr. 1791 den ogsaa i
andre Henseender meget betydelige Forbedring, at hvert Sogn,
i alt Fald hvad Politisagerne angik, fremtidig skulde henhøre
under en og samme Jurisdiktion.
Efterhaanden som Kommunalvæsenet udvikledes, og Kravene
til Administrationen voxede, blev der ogsaa paa dette Om-
raade rig Anvendelse for Sognefogdernes Kræfter, idet Sty-
relsen, der jo foregik udefra, navnlig gjennem Amtmændene,