ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
178 Sognefogden. rede 3 Gangdage og skulde, saafremt disse afkrævedes i andre Ojemed, i Medfør af Jndenrigsminist. Skrv. af 26. Juni 1858 udføres af lejede Folk for Kommunekassens Regning, hvilke Bestemmelser det fra England i 1851 indførte Fri- mærkesystem imidlertid snart gjorde ganske betydningsløse og overflødige. Endelig skulde Sognefogden imod et Vederlag af 12 Sk. for hver Forretning i 2 af Retten udnævnte Vid- ners Overværelse foretage Udpantninger for de forfkjellige i Sognet faldende Restancer og Bøder samt uden Vederlag søge at skaffe de ledige Tjenestekarle Kondition ved inden 2 Maa- neder før de Halvaarlige Skiftetider, — der i Følge Fdng. af 5. Oktbr. 1770 vare 30. Juni og 31. Decbr., men som ved Fdng. af 25. Marts 1791 forandredes til 1. Maj og 1. Novbr., — offentlig ved Kirkestævne at tilbyde deres Tjeneste til Sognets Beboere. Lykkedes det ikke paa denne Maade at skaffe dem Plads inden 14 Dage, skulde en lignende Fald- bydelse ske i Nabosognene. Sognefogden havde desuden Ret til at begjære Udnævnelse til saadanne „indbringende Bestil- linger" som Stævnevidne, Taxationsmand ved Jordernes Udskiftning, Ligsynsmand o. l. betalte Forretninger. Hvad der forøvrigt forvoldte Sognefogderne adskillige „Besværligheder og Vanskeligheder i Lovens Handthævelse og Rettens Pleje" var den Omstændighed, at de enkelte Sogne meget ofte i retslig Henseende vare delte imellem flere Juris- diktioner, saaledes at Fogden indenfor Sognets Omraade kunde have Sager at afgjøre med forfkjellige Retsbetjente. Heri hidførte imidlertid Fdng. af 18. Novbr. 1791 den ogsaa i andre Henseender meget betydelige Forbedring, at hvert Sogn, i alt Fald hvad Politisagerne angik, fremtidig skulde henhøre under en og samme Jurisdiktion. Efterhaanden som Kommunalvæsenet udvikledes, og Kravene til Administrationen voxede, blev der ogsaa paa dette Om- raade rig Anvendelse for Sognefogdernes Kræfter, idet Sty- relsen, der jo foregik udefra, navnlig gjennem Amtmændene,