Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sognefogden.
177
virkelig dygtige og med personlig Myndighed udrustede
Kræfter frem.
Sognefogden, der senere i Medfor af Vejforordningen
toges i Ed, udnævntes af Amtmanden „blandt de skikkeligste,
redeligste og mest kyndige Mænd blandt Sognets Almue",
og Beskikkelsen stulde strax oplæses fra Prædikestolen til Efter-
retning for Sognets Beboere. Hans Pligter bestode fornem-
melig i at udfore „Rettens og Øvrighedens Befalinger og
Foranstaltninger" og at vaage over god Ordens Overholdelse
i Sognet, i hvilket Ojemed han skulde afværge Oplob ved
at foreholde Almuen, at de, „som gjore dem styldige i saadan
Overtrædelse, gjore sig fortjente til Kongens Unaade og Lovens
Straf". For at forebygge Misforftaaelser fra Sognefogdens
Side hedder det videre, at „ligesom Kongen aldeles ikke mis-
tænker Undersaatterne af Bondestanden for at være tilbojelige
til Ulovlighed og Overhorighed mod deres Foresatte, saa vil
Han ej heller, at det stal anses for Oplob eller nogen lov-
stridig Handling, at Byens og Sognets Beboere sammentræde
for sindigen og fredeligen at overlægge og tage Beslutninger
om Ting, som horer til at befordre fælles Bedste". Han
stulde endvidere anholde fremmede Omlobere og „Forbrydere
af grovere Slags" og derom „give Rettens Middel Under-
retning" til videre Foranstaltning famt paase, at der intet
ulovligt Krohold eller Krogang fandt Sted, i hvilke Tilfælde
Han i 2 Vidners Overværelse forst stulde formane den Paa-
gjældende til at „forbedre sit Forhold" og, hvis dette ikke
frugtede, indberette Sagen til vedkommende Retsbetjent. Frem-
deles besorgede han alle Breve, den kongelige Tjeneste eller
det Offentlige vedrorende, bragte til den næste Sognefoged, og
saa videre, indtil Brevflabet naaede sit Bestemmelsessted; men
Han Havde Ret til at tilsige Sognets Husmænd til at besorge
denne Del af Tjenesten efter Omgang. Ved Fdng. af 27.
Maj 1848 inddroges Husmændenes særlige Forpligtelse til
at besorge Brevbæringen for Sognefogden under de norme-
J^rgensen: Landfognenes Forvaltning. 12