Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Prustens Medhjælpere.
189
Sakramentet i over et fjerding, et halvt eller et Helt Aar;
hellige Dages Misbrug til Gilde, Drik, Dobbel, Gøglen,
Fægten eller andet saadant; Guds Ords Skjemt og Misbrug
i Omgængelse; ondt Forligelsesmaal imellem LEgtefolk som
ukristeligt, leden billige Aarsager sig imod hinanden forholde,
saa og imellem Forældre og Born indbyrdes; Halstarrighed
hos trolovede Folk, som ikke vilde lade sig sammenvie til
LEgteflab; letfærdig Skanderen og Snak; letfærdig Selskabs
Besøgelse og Omgængelse; Rufferi, Fylderi og idelig Drukken-
skab; ubillig Fordel i Kjøb og Salg; ulovlig Aager; Gjer-
righed; og i Synderlighed Ungdommens Forførelse til Drik,
Dobbel, Letfærdighed, overflødig Bekostning og Odselhed".
Blev nogen af Menigheden antruffen i flige Laster, skulde
Præsten eller den af Medhjælperne, „som det først spørger",
i al Stilhed og uden Beskæmmelse for Synderen advare Ham
i kristelig Kjærlighed; men dersom en „saadan Hemmelig,
kristelig, sagtmodig og broderlig Advarsel ingen Frugt vilde
skaffe", da skulde Præsten i Medhjælpernes samt Degnens og,
„om Behov gjøres", i endnu en Persons Overværelse gjen-
tage Advarselen „imod saadan Guds Ord haardnakket og
Halstarrig Foragt". Hjalp ej heller dette, opfordredes Syn-
deren til frivillig at afholde sig fra Guds Bord, og derefter
havde Præsten Ret til med Biskoppens og Provstens Sam-
tykke paa Prædikestolen at lyse den Paagjældende i det saa-
kaldte lille Band, der bestod i en udtrykkelig Udelukkelse ikke
blot fra Sakramentet, men ogsaa fra alle „Hæderlige Sam-
kvemme", ligesom han ej heller maatte være Vidne ved Barne-
daab. Derimod kunde han i Følge Kirkeritualet as 1685
overvære Prædikenen fra en Plads, der i dette Ojemed var
indrettet „nedre i Kirken"; men han skulde strax, naar Præsten
gik fra Prædikestolen, af Degnen ledes ud af Kirken. Som
det sidste Middel kunde der over den forstokkede Synder ud-
stedes et fuldstændigt Anathema, „den yderste Lægedom, Kirken
Hasuer tit at handle aabenbare Synder og Laster med" (Kirke-