Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fattigvwsenet. 23 i det Amt, Hvor Paagribelsen fandt Sted, eller hvor den fat- tige Sindssyge opholdt sig, sammen med Delinkventomkostnin- gerne", d. v. s. Omkostningerne ved Fængselsvæsenet, som i Reglen opkrævedes af Godsejerne efter en af Amtsforvalteren affattet Ligning. — Endelig var det ogsaa et Hovedojemed med Herredskassen at bringe Hjælp til overbebyrdede Sogne, idet det „uden Hensyn til, om et Sogn land have contribneret mere til Kassen end et andet, findes billigt, at det Sogn, der haver mere Fattige og mindre Indkomster hjælpes af det, fom haver mere Indkomster og færre Fattige". Vi mode saaledes allerede i 1734 den samme Tanke, som ligger til Grund for vor nuværende Amtsfattigkasse, som ogsaa har sit Udspring umiddelbart fra de gamle Herredskasser. Det synes iovrigt, som om Ophævelsen af Fattigbossen har bevirket en betydelig Nedgang i de frivillige Gaver til Fattigvæsenet, idet „adskillige Folk" deraf tog Anledning til at mene, „at det nu var ude med de Fattiges Væsen iDan- mark", og som Følge deraf ikke længere ansaa det for nød- vendigt at give Gaver. Man fandt sig derfor beføjet til ved Rescr. af 6. Novbr. 1739 at henlede Opmærksomheden paa, at dette ingenlunde var Tilfældet, men at Fattigvæsenet flo- rerede saa frodigt fom nogensinde, hvilket bebudedes yderligere at ville blive godtgjort ved en ny Forordning, som imidlertid udeblev. Sognepræsten og Medhjælperne skulde en Gang om Aaret give Mode for Inspektorerne paa et af disse berammet Sted i Herredet, medbringende Sognets Fattigprotokol, som for- uden Regnskabet over Sognets Indtægter og Udgifter i Penge skulde indeholde en Fortegnelse over Fattiglemmerne samt en Redegjorelse for den Forplejning, disse havde nydt i Aarets Lob. Da en saadan Redegjorelse for Forvaltningen er vel skikket til at illustrere Datidens Fattigvæsen, hidsættes en Ud- skrift af Slagslunde Sogns Fattigprotokol for Aaret 1732. Den lyder saaledes: