Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

22 Fattigvcesenet. spital, hvorefter dettes Jærnkasse, hvori Pengemidlerne og vigtige Dokumenter opbevaredes, skulde være forsynet med 3 forskjellige Laase, hvortil Præsten ved Domkirken, Borger- mesteren og Hospitalsforstanderen skulde have hver sin Nogle. Stundom anvendtes dog ogsaa Herredskassens Midler til abnorme Fattiges Underhold; saaledes havde en Herreds- kasse i Ribe Amt i flere Aar udredet 21 Rdl. 4 Mk. aarlig til en i Pesthustet for Livstid hensat Persons Underhold, ligesom Herredskassen for Vester-Flakkebjerg Herred maatte betale Omkostningerne ved nogle derværende „rasende og van- vittige Menneskers" Anbringelse i Slagelse Hospital. Medens Udgifter af denne Art hidtil kun undtagelsesvis vare udredede af Herredskasserne, blev der ved Rescr. as 17. Maj 1788 givet et almindeligt Paabud om, at disse flulde afholde Omkost- ningerne ved „Forplejningen af Rasende", ved hvilket Udtryk der formentlig udelukkende er sigtet til Sindsfyge. — For- saavidt den Sindsfyge ikke var saa „vedvarende uophørlig gal, at Han til Publici Sikkerhed behøvede at indespærres", kunde Han ved Rescr. af 23. Marts 1793 forblive hos Venner og Paarørende mod en Godtgjørelse af Herredskassen fra 12 til 20 Rdl.; men i modsat Fald skulde han anbringes i det „Husværelse", som ved Rescr. af 13. Novbr. 1716 og 25. Au- gust 1798 paabødes indrettet paa et bekvemt Sted i Hvert Stift til „fattige Folk, som af Vanvittighed Hjemsøges". Det synes, som om der ogsaa paahvilede Godsejerne nogle særlige Pligter i Henseende til Sindssyges Underhold, idet det frem- gaar af Rescr. af 28 Juli 1787, at Baron Løvenskjold til Løvenborg havde anholdt om, at Omkostningerne ved en Sindssygs Underhold maatte blive reparterede paa Sognet, Herredet eller Amtet, hvilket blev nægtet under Henvisning til, at dette „paahvilede Proprietæren selv". Da det nævnte Krav imidlertid ofte maatte overstige Herredskassernes Kræfter, ses det, at en Del af Udgifterne i saa Fald er blevne paalignede det „contribuerende" Hartkorn