ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Faitigvoesenet. 21 hine Tider var ensbetydende med en Forbedring. Amtsfor- valteren eller ogsaa Regimentsskriverne, „Hvor de ere", afløfte nu Herredsfogderne som de Fattiges Inspektorer; men det blev dog atter ved Rescr. af 6. Novbr. 1739 gjort Herreds- fogderne og tillige Birkedommerne til Pligt at gaa disse til- haande paa de Dage, „der ikke vare Thingdage", og for om muligt baade „at spare Tid" og at opnaa et syldigere og paalideligere Overtilsyn med de Fattiges Underhold, bestemtes det ved samme Rescr., at Amtmanden, som bedre end Direk- tionen „maatte kjende Folkets Tilstand", skulde indtræde i Bestyrelsen af Fattigvæsenet som et Mellemled mellem denne og Inspektorerne, og det blev særlig gjort Amtmændene til Pligt paa de 2 Dage om Aaret, 1. Juni og 1. Decbr., da de i Medfor af D. L. 3—19—18 skulde holde Inkvisition i Amtet over lose og tjenstledige Personer, samtidig at paase, at de Fattige „vare rigtig inddelte til Almisse at nyde". Endvidere ophævedes Sognebossen, og dens Indkomster til- lagdes Herredsfattigkassen, som til Gjengjæld herefter maatte udrede, „hvad til Herredets Fattige, nodvendige Klæder, Syges Forplejning og Dodes Begravelse udkrævedes". Men da man ikke mente at kunne slaa sig til Ro med mindre end 2 „dif- ferente" Laase og Nogler til Kassen, hvoraf Provsten og Amtsforvalteren hver skulde have en, og da man indsaa, at det vilde „Have sin Vanskelighed", om Amtsforvalteren af denne Grund skulde mode hos Provsten, hos hvem Kassen opbevaredes, „Hver Gang en Fattig dode eller nogen anden hastig og uomgængelig Udgift forefaldt i et eller andet af Herredets Sogne", for at „udtage det behovendes", simplift- ceredes dette indviklede Apparat ved, at Hver Sognepræst „leveredes" en Del Penge som Forskud, imod at han „i Kassen nedlagde sin Revers og siden gjorde rigtigt og bevis- ligt Regnskab for, hvortil de vare forbrugte". At der forresten langt senere er bleven trussen saadanne Sikkerhedsforanstalt- ninger, ses af Fundats af 15. Marts 1855 for Viborg Ho-