Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

20 FattigVcrsenet. stundom var hele Distrikter, s. Ex. i Skippinge Herred i Sjælland, „Hvor fast ingen formuende ere, men Sognene, som grænse paa hinanden, bestaa alene af Fæstebønder og Hus- mcend, der alle ere saa forarmede, at de paa sine Tider næppe Have Brod i Huset". I saadanne Tilfælde bestemtes det ved Rescr. af 6. Novbr. 1739, at alle Stiftets Herredskasser skulde fomme slige betrængte Sogne til Hjælp uden Hensyn til, hvilket Herred Sognet hørte til. To Gange om Aaret, nemlig første Sønd. eft. Paaske og første Sønd. eft. Mikkelsdag skulde Forordningen „Ord til andet" oplæses fra alle Præ- dikestole i Landet famt gjøres en alvorlig Formaning til alle om „at rette sig derefter". Da disse Bestemmelser imidlertid „paa Grund af de ind- faldne vanskelige Tider og Forsømmelighed fra de Tilsyns- havendes Side ikke vedbørligen efterlevedes, og Landet font Fdlge deraf fremdeles var meget besværet med fremmede og andre Betlere", indskærpedes det yderligere ved Fdng. af 6. Oktob. 1731 under Trudsel af Kongens højeste Unaade, at „de med nogen spectaculeus Sygdom og ellers alle andre Betlere fra Gaderne og Landevejene bortskaffedes, og at der stedse haves nøjagtig Opsigt med, at de ej lader sig finde esterdags, men at der i hvert Sogn gjøres Anstalt til, at fremmede Betlere bringes til det Sogn, hvor de bør være, saa og at ethvert Sogn underholder og sørger for sine egne Fattige og rette Almisselemmer, saaledes at de ej af Nød og Elendighed skulle omkomme", i hvilket Ojemed ogsaa det tid- ligere nævnte Paabud i Danske Lov om Fattighuses Opfø- relse gjentages; men det synes ej heller, at denne fyndige Forordning har ført til det forønskede Resultat; thi allerede den 5. Febr. 1734 udgik der til Herredsprovsterne et kgl. Rescr., hvorved Fdng. af 24. Septb. 1708 „dels foran- dres, dels forbedres", som det hedder i en Rundskrivelse des- angaaende til alle Sognepræsterne; — maaske har man dermed for Efterslægten villet antyde, at en Forandring ej heller i