Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fattigvæsenet. 33 det bestemtes, at betlende Kvinder skulde henfores til nærmeste Tugthus, hvorved den Gang forstodes noget lignende som vore nuværende Arbejdsanstalter, „for der i et Aar at for- tjene Foden", hvorimod Mændene, forsaavidt de paagrebes paa Sjælland, skulde afleveres til Stokhuset i Kjobenhavn for derfra at forsendes videre til Kronborg eller Holmen. Dersom de „efter et Aars Arbejde paany befandtes i util- ladelig Betlen og Omstrejfen", fluide de efter Omstændig- hederne hensættes i Fæstningsarbejde paa Livstid. For imidlertid at afværge, at fornyet Anholdelse skulde ske af den Grund, at der ikke efter Losladelsen var levnet Anholdte til- strækkelig Tid til at forskaffe sig lovligt Erhverv, blev der ved Rescr. af 4. Aug. 1792 truffen den Humane Foranstalt- ning, at der flulde tilvejebringes midlertidigt Husly for løs- ladte Betlere, hvilken Bestemmelfe ved Rescr. af 20. Aug. 1803 sogtes udvidet til ogsaa at forflaffe deslige Personer midlertidigt Erhverv i dertil indrettede Arbejdsanstalter. For Lolland og Falster gaves der ved Plak, af 30. Juli 1745 nogle særlige Bestemmelser, hvorefter „Losgængere og Omlobere, der omstrejfe Landene og under adflillige Prætexter (3 : Paaflud) med fingerede Usandfærdigheder føge at bevæge Folk til at give sig Almisse, da derunder stikker store Laster og Ugudeligheder", skulde førfte Gang staa en Time i Byens „ordinerede Halsjærn", anden Gang forsendes til Arbejde i Møens Tugthus i 1 Aar, tredje Gang 2 Aar og fjerde Gang paa Livstid. Under Forældres Fraværelse i Tugthuset . skulde deres store Børn forsørges der, Hvor Forældrene sidst havde opholdt sig, hvorimod diende Børn maatte følge Moderen imod Godtgjørelse til Tugthuset. At der desuden ogsaa førtes stræng Justits med de faste Almisselemmers sædelige Levnet, ses deraf, at to i Odenfe Hospital indlagde Lemmer, nemlig „en Mandsperson, som kun Haver et Ben, og et blindt Kvindemennefle, der i 2 Aar Haver søgt Lejlighed til at bedrive Utugt og Letfærdighed Jørgensen: Landsognenes Forvaltningb