ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
32 FattigvEnenet. dog skulde Udpantningen i Følge Rescr. af 10. Juni 1786 være exegveret inden forløbet af 1 Aar, da Restancen der- efter „anses som betroet" og saaledes ikke længere kunde inddrives ad den Vej. En særegen Vanskelighed opstod, naar saadanne uvederhæftige Proprietærer tillige fade inde med be- tydeligt Strøgods, hvoraf de enten havde udlovet eller vare ansatte til Fattigbidrag, idet Ejerne undertiden „boede saa langt borte, at det ofte ikke tilvisse kunde vides, hvor de ere at finde, naar Udpantningen stulde iværksættes" ; men da „Kon- gens Intention til de Fattiges Tarv" maatte have sin Væxt, saa rettede man Smed for Bager ved i Følge Rescr. af 17. ^uli 1739 at paabyde, at Strøbønderne stulde ikke blot betale deres Herflabs Fattigbidrag, men vare endog underkastede Exekution, om Beløbet ikke faldt i rette Tid. Det bør dog tilføjes, at Beløbet atter skulde godtgjøres Bonden, naar han indbetalte sine aarlige Landgildepenge til Herflabet. Var man saaledes begyndt at træffe forholdsvis strænge Forholdsregler overfor dem, som ikke tilbørlig vilde bidrage til de virkelig Fattiges Underhold, toges der til Gjengjæld ej heller med Læmpe paa de i Sognene hjemmehørende Per- soner, som uden egentlig Trang gave sig af med Betleri, hvorom det i Rescr. as 5. Febr. 1734 hedder: „Da man land vente, at motvillige Betlere, uagtet alle gjorte Anstalter, ville blive ved at gaa ud paa alfare Veje og overtrygle Godtfolk, som maatte foraarsage, at naar en eller anden har begyndt med saadant, flere kunne følge ester, i Fald sligt gik ustraffet af, og siden ingen Tugthus udenfor Kjøbenhavn her i Stiftet findes, og slige skamløse Betlere, der uden at trygle kunne faa deres Ophold, men dog ej dermed findes dem fornøjede, flal de paa Landet staa en eller to Dage i Gabestok udenfor Kirken, i hvis Sogn de haver betlet". Ved Fdng. af 18. Marts 1778 indflærpedes det yderligere de kgl. Betjente og Embedsmænd „med den største Alvorlighed at estersætte og anholde dem, som i Lediggang og Betleri befindes", hvorhos