Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
FattigvEnenet.
dog skulde Udpantningen i Følge Rescr. af 10. Juni 1786
være exegveret inden forløbet af 1 Aar, da Restancen der-
efter „anses som betroet" og saaledes ikke længere kunde
inddrives ad den Vej. En særegen Vanskelighed opstod, naar
saadanne uvederhæftige Proprietærer tillige fade inde med be-
tydeligt Strøgods, hvoraf de enten havde udlovet eller vare
ansatte til Fattigbidrag, idet Ejerne undertiden „boede saa
langt borte, at det ofte ikke tilvisse kunde vides, hvor de ere
at finde, naar Udpantningen stulde iværksættes" ; men da „Kon-
gens Intention til de Fattiges Tarv" maatte have sin Væxt,
saa rettede man Smed for Bager ved i Følge Rescr. af 17. ^uli
1739 at paabyde, at Strøbønderne stulde ikke blot betale deres
Herflabs Fattigbidrag, men vare endog underkastede Exekution,
om Beløbet ikke faldt i rette Tid. Det bør dog tilføjes, at
Beløbet atter skulde godtgjøres Bonden, naar han indbetalte
sine aarlige Landgildepenge til Herflabet.
Var man saaledes begyndt at træffe forholdsvis strænge
Forholdsregler overfor dem, som ikke tilbørlig vilde bidrage
til de virkelig Fattiges Underhold, toges der til Gjengjæld
ej heller med Læmpe paa de i Sognene hjemmehørende Per-
soner, som uden egentlig Trang gave sig af med Betleri,
hvorom det i Rescr. as 5. Febr. 1734 hedder: „Da man land
vente, at motvillige Betlere, uagtet alle gjorte Anstalter, ville
blive ved at gaa ud paa alfare Veje og overtrygle Godtfolk,
som maatte foraarsage, at naar en eller anden har begyndt
med saadant, flere kunne følge ester, i Fald sligt gik ustraffet
af, og siden ingen Tugthus udenfor Kjøbenhavn her i Stiftet
findes, og slige skamløse Betlere, der uden at trygle kunne
faa deres Ophold, men dog ej dermed findes dem fornøjede,
flal de paa Landet staa en eller to Dage i Gabestok udenfor
Kirken, i hvis Sogn de haver betlet". Ved Fdng. af 18.
Marts 1778 indflærpedes det yderligere de kgl. Betjente og
Embedsmænd „med den største Alvorlighed at estersætte og
anholde dem, som i Lediggang og Betleri befindes", hvorhos