Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fattigv»senet. 35 af Betlerfogden) til for en Tid at opbringe Betlere, Hvis Transport til Politimesteren godtgjordes Betjenten med 2 Mk. pr. Mil. Disse Bestemmelser holdt sig, indtil Straffen for Løsgængeri og Betleri endelig ved Lov af 3. Marts 1860 blev fastsat enten til simpelt Fængsel i indtil 8 Uger eller til Fængsel paa Vand og Brod i indtil 15 Dage. I Stedet for sidstnævnte Straf kan idømmes Tvangsarbejde, saaledes at 6 Dages Tvangsarbejde anses lige med 1 Dags Vand- og Brods-Straf. Af andre vigtige Bestemmelfer, sone gaves i forrige Aarhundrede, bør nævnes Rescr. af 14. Septbr. 1746, Hvori der første Gang fastsættes en bestemt Tidsfrist for Erhvervel- sen af Ret til at erholde Forsørgelse i et fremmed Sogn, hvortil der dog ikke var knyttet nogen Bestemmelse om, at Opholdet skulde være selvstændigt, idet det hedder, at „Betlere, som Have opholdt sig paa et Sted i 2 Aar, holdes forsamme Steds Fattige, endskjønt de have hjemme et andet Sted, og altsaa forplejes der, hvor de have opholdt sig i 2 Aar". Denne Bestemmelse gav Bekke Sogns Beboere Anledning til at nægte at antage sig et uægte, moderløst Barn, idet uran paaberaabte sig, at Barnet, som var under 2 Aar, saaledes ikke i Følge Rescriptets Ordlyd kunde være berettiget til Forsørgelse i Bekke Sogn. Ved Rescr. af 9. Juni 1787 fortolkedes det ovennævnte Rescr. saaledes, at der „ved Betlere var sigtet til gamle Folk, og da et Barn, som er under 2 Aar gammelt og ikke kan gaa, ej kan siges at være Betler, saa maa det Sogn, Hvor Barnet er født, være dets Hjem, især da det er født af en Moder, som Hørte Sognet til". Ligeledes blev en fattig Soldaterkone, hvis Mand var dømt til Fæstningsarbejde for Voldtægt, nægtet Antagelse saavel i Kjøbenhavn som i Varde, hvor hun under Mandens Militærtjeneste havde været bosat. Ved det i den Anledning udstedte Rescr. af 23. Septbr. 1786 henførtes hun som hjemmehørende i Fredercia, hvor hun, som det Hedder, „var 3*