Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Fattigv«senet.
fpdt og Havde opholdt sig til det 18. Aar". Vi mode saa-
ledes allerede her en Antydning af den Regel, som senere er
bleven Hovedmomentet i Sporgsmaal om en Persons For-
sorgelseshjem. Derimod skulde et Barn, som af ubekjendte
Forældre om Natten var anbragt hos en fattig Indsidder
uden Hans Vilje og Vidende, i Folge Refcr. af 24. Novbr.
1787 forsorges for Herredskassens Regning, hvilken Be-
stemmelse ogsaa kom til at gjælde for „et i Brond»hoj
Præstegaard efterladt, 2 Aar gl. Barn". Denne Praxis for-
mede sig ved Rescr. af 17. Maj 1788 til et almindeligt
Paabud om, at Hitteborn fkulde forsorges for Herredskassens
Regning. Jovrigt vise disse Exempler, at Sporgsmaalet om
Forsorgelsesretten, som næppe tidligere havde givet Anledning
til synderlig Tvist, nu begyndte at trænge sig i Forgrunden
som en Folge af den tiltagende Fattigbyrde; ja at man
endog saa smaat begyndte at ove sig i de senere saa vel be-
kjendte Fiffigheder for saa meget som muligt at vælte For-
sorgelsesbyrden over paa andre Kommuner, ses deraf, at det
ved Rescr. as 117 Febr. 1786 blev paalagt de Fattiges Di-
rektører at give Sognepræsten og hans Medhjælpere i Velding
Sogn „en Erindring", fordi de havde bortfort en der hjemme-
Horende Fattig i den Hensigt, at han ikke fkulde falde Sognet
til Byrde, „saasom Øvrighedens nodigagtende Foranstaltninger
ikke bor af nogle Sognebeboere paa selvraadig Maade til-
intetgjores". — Endvidere Resol. af 9. Decbr. 1740, Hvor-
efter Born, som anklages for „nogen grov eller liderlig
Ting", med Sognepræstens og Overformynderens Attest om
Sandheden kunde uden Lov og Dom anbringes til Arbejde
i Moens eller Christianshavns Tugthus saalænge, indtil
„kjendelig Forbedring" indtraadte, hvorved Omkostningerne
betaltes af Forældrene selv, hvis de vare formuende, ellers
af Fattigvæsenet. I Forbindelse med D.L. 3—18—7, Hvori
det hedder: „Overformynderne skulde Have Tilsyn, at For-
ældre holde deres Born, Drenge eller Piger til Skole, ærlige