ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
36 Fattigv«senet. fpdt og Havde opholdt sig til det 18. Aar". Vi mode saa- ledes allerede her en Antydning af den Regel, som senere er bleven Hovedmomentet i Sporgsmaal om en Persons For- sorgelseshjem. Derimod skulde et Barn, som af ubekjendte Forældre om Natten var anbragt hos en fattig Indsidder uden Hans Vilje og Vidende, i Folge Refcr. af 24. Novbr. 1787 forsorges for Herredskassens Regning, hvilken Be- stemmelse ogsaa kom til at gjælde for „et i Brond»hoj Præstegaard efterladt, 2 Aar gl. Barn". Denne Praxis for- mede sig ved Rescr. af 17. Maj 1788 til et almindeligt Paabud om, at Hitteborn fkulde forsorges for Herredskassens Regning. Jovrigt vise disse Exempler, at Sporgsmaalet om Forsorgelsesretten, som næppe tidligere havde givet Anledning til synderlig Tvist, nu begyndte at trænge sig i Forgrunden som en Folge af den tiltagende Fattigbyrde; ja at man endog saa smaat begyndte at ove sig i de senere saa vel be- kjendte Fiffigheder for saa meget som muligt at vælte For- sorgelsesbyrden over paa andre Kommuner, ses deraf, at det ved Rescr. as 117 Febr. 1786 blev paalagt de Fattiges Di- rektører at give Sognepræsten og hans Medhjælpere i Velding Sogn „en Erindring", fordi de havde bortfort en der hjemme- Horende Fattig i den Hensigt, at han ikke fkulde falde Sognet til Byrde, „saasom Øvrighedens nodigagtende Foranstaltninger ikke bor af nogle Sognebeboere paa selvraadig Maade til- intetgjores". — Endvidere Resol. af 9. Decbr. 1740, Hvor- efter Born, som anklages for „nogen grov eller liderlig Ting", med Sognepræstens og Overformynderens Attest om Sandheden kunde uden Lov og Dom anbringes til Arbejde i Moens eller Christianshavns Tugthus saalænge, indtil „kjendelig Forbedring" indtraadte, hvorved Omkostningerne betaltes af Forældrene selv, hvis de vare formuende, ellers af Fattigvæsenet. I Forbindelse med D.L. 3—18—7, Hvori det hedder: „Overformynderne skulde Have Tilsyn, at For- ældre holde deres Born, Drenge eller Piger til Skole, ærlige