ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
42 Fattigvoesenet. de allerfleste Steder afløste af Kirkebøsser, som efterhaanden ere smeltede sammen med de egentlige Fattigbøsser, og disses samlede Indtægt er derefter uden egentlig Lovhjemmel gaaet over til „de Fattiges Kasse", som nu under Kommunekassens Garanti udreder det Helsingørs Hospital tilkommende Fixum. Nogle Bøder, som fra gammel Tid vare tilfaldne Sognets Fattige, bortfaldt ligeledes, idet de ved Circul. af 4. Jan. 1831 tillagdes Amtsfattigkassen, og dermed vare saa Fattig- væsenets ordinære Indtægter indskrænkede til, hvad der tilveje- bragtes ved den almindelige Paaligning. Jøvrigt bibeholdtes den ved Fdng. af 24. Septbr. 1708 fastsatte Inddeling af de Fattige i 3 Klasser, ligesom ogsaa Forsørgelsen for en stor Del, særlig af første Klasfes Fattige, fremdeles foregik ved Naturalydelfer, saasom: Brød, Mel, Gryn, LErter, Flæfl, Smør, Ost o. s. v., der tilbragtes de Fattige, forsaavidt de ikke kunde nyde deres Underhold paa Gaardene efter Omgang, hvilken Forførgelfesmaade mange Steder bibeholdtes i adflillige Aar derefter. Børnene fkulde derimod anbringes hos omhyggelige Plejeforældre, medens tredje Klasses Fattige forførgedes ved, at der forskaffedes dem passende Arbejde og ved Siden deraf den nødvendige Under- støttelse i Fødevarer, Brændsel, Penge eller Klæder. Enkelte Steder, f. Ex. i Sorø Amt, anvendtes der udelukkende Na- turalier, idet det ved Rescr. af 24. Novbr. 1804 blev tilladt at anfkaffe disse for Fattigkassens Regning, hvor de Fattige ikke kunde nyde deres Forsørgelse omkring i Gaardene. Af yderligere Omhu for de Fattige havde man paatænkt, at der af hver Fattigkasse skulde udsættes en Sum, hvoraf der kunde gives Laan, „for at den Fattige ej stal udsuges ved Aager eller ubilligen afkræves sit pantsatte Tøj"; men denne humane Tanke maatte af praktiste Grunde atter opgives. Der kunde maaste her være Anledning til at indflyde den Bemærkning, at den kloge Nutid, der ellers har faa meget at lade Fortiden høre, kunde have betydelig Gavn af