Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. Ligesom Fattigvæsenet oprindeligt var knyttet til Klostrene under Gejstlighedens Ledelse, saaledes stod ogsaa Almueunder- visningen i den nøjeste Forbindelse med Kirken; kun Har det med denne aabenbart staaet endnu daarligere til. Paa Fre- derik den tredjes og Christian den femtes Tid existerede der paa Landet saa godt som intet Sted noget, der kunde fortjene dette Navn; thi en stor Del af de oprindelige Degneembeder vare allerede i det sextende og Begyndelsen af det syttende Aarhundrede blevne inddragne i Overensstemmelse med Konge- brev af 24. Marts 1568, der paabød, at „naar de Lands- degne, som nu ere udi et Sogn, der ligger paa to Mile nær Kjøbstaden, enten do eller og i andre Maader komme fra Sognene, da skal Embedet nedlægges".^) Dets Indtægter skulde da tillægges de latinske Skoler, hvoraf der fandtes en Mængde rundt om i Landets Kjøbstæder, imod at disse skulde sørge for Bønderbørnenes Undervisning i den nærmeste Omegn. I dette Ojemed udsendtes da ogsaa jævnlig de ældre Elever til de nærmeste Landsbyer, hvor saa disse saakaldte Løbe- degne i et eller andet Bondehus, undertiden ogsaa paa Gaden, for de forsamlede Børn og andre, som af Nysgjer- righed kom til Stede, oplæste noget af Luthers lille Katekismus, nogle Pfalmer og Bønner og gjentoge dette saa ofte, til noget ’) Kirkehist. Samlinger, 3. Safte, II.