Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

54 Skolevæsenet. blev hængende ved Børnenes Hukommelse; men ligesom denne Undervisning, „hvorved baade de selv og Ungdommen paa Landsbyerne forsomtes"/) ikke var underkastet nogen synderlig offentlig Kontrol, saaledes er den sikkert ogsaa almindeligt bleven tagen fra den gemytlige Side, hvilket fremgaar deraf, at den i Reglen affluttedes med et Gilde i det Hus, hvor Undervisningen fandt Sted, og hvor det ofte gik lystigt nok til. At saadant kunde ske, er ikke saa uforklarligt, naar det erindres, at Lærerne vare ganfke unge Mennesker, som, frigjorte for Skolens Tvang, nok kunde ønske at benytte en saadan Lejlighed til at slaa Gjækken los; men værre var det, naar disse, hvad der ikke sjeldent hændte, flet ikke mere vendte tilbage til Skolen, men vedbleve at „fyge om fra det ene Herred til det andet med Sverdbrev og anden Skalkhed, indtil de atter indfangedes af Sognefogderne", som skulde sis- levere slige „Trygledegne og Løbeklærke" til Lehnsmanden. Naar Løbedegnene skikkedes ud for at forrette Tjeneste ved Bryllupper eller andre Gjæstebud, var det dem forbudt „at fyge om ved Gildet, danfe, drikke og sværme i Dage og Nætter, men de skulde strax vende tilbage, naar Forretningen var tilende". De burde gaa klædte i en Kappe, der naaede dem nedenfor Knæene, og hvis Slag om Halsen ikke var mere end 3 eller 4 Fingre bred, en lignende Kjole med smalle LErmer, en Trøje, hvis Flige i det mindste maatte naa dem til midt paa Laarene, en Kabuds, som passede vel til Hovedet, og et Par Buxer, hvori der ikke maatte være mere end 1 Al. engelsk Klæde.?) Med den Undervisning, som under Sognepræstens Tilsyn og Medvirkning besørgedes af Sædedegnene, d. v. s. dem, fom i Modsætning til Løbedegnene havde fast Bolig i Kirke- byen, stod det vel noget bedre til, eftersom det maa antages, at den i alt Fald er bleven omfattet med større Alvor. Y Kirkehist. Samlinger, 3. Rcrkke, II. 2) Severin Kjcer: Fra Stavnsbaandets Dage.