Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Skolevæsenet.
kunne deres Bornelærdom, maa jo skamme dem for Gud og
alle Hans Engle". x)
Palladius vilde endvidere hore to Regnskaber om Aaret
af Sædedegnen, det ene, „hvorlunde han havde lært sine egne
Peblinge, det andet, hvor mange af Sognets dejlige Drenge-
born Han havde lokket til Latinskolen." Han skulde ikke blot
ringe og sjunge, „thi en god Almue bor jo at sjunge med
Degnen, og en Bonde kan snart drage eii Klokkestræng, som
Han bruger en Hole"; men han skulde især tjene sit Brod
ved at lære Born og unge Folk Bornelærdom, og Menig-
heden skulde derfor tiende ret af „Kjærve, Korn, Gris, Gaas,
Lam, Hons, Fol, Kalv", og den maatte ikke være saa for-
malididet (forbandet) at blive hjemme med sit Offer paa de
tre store Hojtidsdage eller med sit Brude-, Barne- og Barsel-
kvindeoffer, og „om hans Hus blev afbrændt af Vaade-Jld",
skulde Han hjælpe ham med „en Dags Arbejde eller en Bin-
ding Hus at fætte op"; thi som Degnen sorger for det, som
er aandeligt, skulde Menigheden „sorge for hans Legeme
igjen", da den ellers vilde faa „Lammedod, Faaredod, Fædod,
komme i Sagefald og miste ti Gange saa meget". Noget
senere skulde desuden hele Sognets konfirmerede Ungdom „fra
Torper og smaa Byer", især dem, som endnu ikke havde været
til Guds Bord, en Gang om Ugen „forføje dem til den Sted,
fom Degnen dennem henftævner med Præstens Vidende og
Raad", for at nyde Undervisning i deres Bornelærdom, og
dersom Forældrene eller Husbonde uden i „sær Nodsfald" be-
8 Slet om Vinteren. Efterhaanden mistede Landsthinget Hele sin
lovqivende Myndighed og blev derefter alene en Slags Overret, der
beklcedtes as faste Landsdommere. Den Hpjere Jnstants var da
„Kongens Thing" og efter dettes Ophævelse den ved Fdng. af 14.
Febr. 1661 oprettede Hpjefteret. I sidstnævnte Skikkelse vedblev
Landsthinget at bestaa, indtil det ved Fdng. af 28. Jan. 1805 af-
lostes af vore nuvarende Landsoverretter, og det har saaledes kun
Navnet tilfælles med det ved Grundloven etablerede Landsthing.
0 Palladius's Visitatsbog.