ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
56 Skolevæsenet. kunne deres Bornelærdom, maa jo skamme dem for Gud og alle Hans Engle". x) Palladius vilde endvidere hore to Regnskaber om Aaret af Sædedegnen, det ene, „hvorlunde han havde lært sine egne Peblinge, det andet, hvor mange af Sognets dejlige Drenge- born Han havde lokket til Latinskolen." Han skulde ikke blot ringe og sjunge, „thi en god Almue bor jo at sjunge med Degnen, og en Bonde kan snart drage eii Klokkestræng, som Han bruger en Hole"; men han skulde især tjene sit Brod ved at lære Born og unge Folk Bornelærdom, og Menig- heden skulde derfor tiende ret af „Kjærve, Korn, Gris, Gaas, Lam, Hons, Fol, Kalv", og den maatte ikke være saa for- malididet (forbandet) at blive hjemme med sit Offer paa de tre store Hojtidsdage eller med sit Brude-, Barne- og Barsel- kvindeoffer, og „om hans Hus blev afbrændt af Vaade-Jld", skulde Han hjælpe ham med „en Dags Arbejde eller en Bin- ding Hus at fætte op"; thi som Degnen sorger for det, som er aandeligt, skulde Menigheden „sorge for hans Legeme igjen", da den ellers vilde faa „Lammedod, Faaredod, Fædod, komme i Sagefald og miste ti Gange saa meget". Noget senere skulde desuden hele Sognets konfirmerede Ungdom „fra Torper og smaa Byer", især dem, som endnu ikke havde været til Guds Bord, en Gang om Ugen „forføje dem til den Sted, fom Degnen dennem henftævner med Præstens Vidende og Raad", for at nyde Undervisning i deres Bornelærdom, og dersom Forældrene eller Husbonde uden i „sær Nodsfald" be- 8 Slet om Vinteren. Efterhaanden mistede Landsthinget Hele sin lovqivende Myndighed og blev derefter alene en Slags Overret, der beklcedtes as faste Landsdommere. Den Hpjere Jnstants var da „Kongens Thing" og efter dettes Ophævelse den ved Fdng. af 14. Febr. 1661 oprettede Hpjefteret. I sidstnævnte Skikkelse vedblev Landsthinget at bestaa, indtil det ved Fdng. af 28. Jan. 1805 af- lostes af vore nuvarende Landsoverretter, og det har saaledes kun Navnet tilfælles med det ved Grundloven etablerede Landsthing. 0 Palladius's Visitatsbog.