ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Skolevæsenet. 57 Holdt Børnene hjemme, navnlig fattige Børn, var Bøden Hver Gang 2 Sk. Hvis Skylden laa hos Børnene, Havde Degnen Ret til at anvende korporlig Revselse; dog skulde Præsten paase, at Degnen ikke misbrugte denne Myndighed „efter sine Passioner", ligesom Han om Vinteren, „naar Dagene vare mørke og Vejene onde", skulde „bære Confideration" med dem, som boede langt fra Kirken, hvad der betød det samme, som at Undervisningen næsten ganske suspenderedes om Vinteren. Ved Siden af den offentlige Undervisning var det en Pligt for Forældre og Husbonde „at undervife deres Børn og unge Tjenestefolk i det, som de tilforn selv Havde lært", særligt daglige Morgen- og Aftenbønner famt Katekismus, „indtil de af Præsten og Degnen rettes i det, som ikke var vel fattet", og der er ikke den mindste Tvivl om, at just i denne Bestemmelse laa Indbegrebet af hele Datidens Almue- undervisning, idet Sæde- og Løbedegnenes Lærdomme til- sammen sikkert ikke have kunnet veje op imod den Undervisning, Børnene nøde i de as hine Tiders strænge religiøse Grund- sætninger gjennemsyrede Hjem. Tilsynet med Undervisningen paahvilede, som allerede nævnet, Sognepræsten, som en Gang ont Ugen, enten Søndag eller Onsdag Eftermiddag, „fkulde se til, lhvorledes dermed tilgaar, at han, som lærer Børnene, gjør det stetze med al Flid og Alvorlighed uden Forargelse og Forsømmelse", hvorfor Præsten skulde staa til Ansvar for Herredsprovsten og Superintendenten, hvilke som de øverste kirkelige Myndigheder Havde Overop- synet med Undervisningen, der kontrolleredes ved Vifitatser i Kirkerne. Disse synes imidlertid ikke at have gjort den til- sigtede Nytte, idet Almuen mange Steder viste stor Modvil- lighed til at møde i Kirkerne til Provstens Visitats og Hellere tog sig andre Bestillinger for, „enten med Værtskab eller Drik eller andre AErinder til Kjøbstæderne, saa undertiden næppe komme 8 eller 10 Folk og 10 eller 15 Børn tilsammen udi store Sogue, saa Provsten maa forrejse derfra, sit Embede