Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolevæsenet.
57
Holdt Børnene hjemme, navnlig fattige Børn, var Bøden Hver
Gang 2 Sk. Hvis Skylden laa hos Børnene, Havde Degnen
Ret til at anvende korporlig Revselse; dog skulde Præsten
paase, at Degnen ikke misbrugte denne Myndighed „efter sine
Passioner", ligesom Han om Vinteren, „naar Dagene vare
mørke og Vejene onde", skulde „bære Confideration" med
dem, som boede langt fra Kirken, hvad der betød det samme,
som at Undervisningen næsten ganske suspenderedes om Vinteren.
Ved Siden af den offentlige Undervisning var det en
Pligt for Forældre og Husbonde „at undervife deres Børn
og unge Tjenestefolk i det, som de tilforn selv Havde lært",
særligt daglige Morgen- og Aftenbønner famt Katekismus,
„indtil de af Præsten og Degnen rettes i det, som ikke var
vel fattet", og der er ikke den mindste Tvivl om, at just i
denne Bestemmelse laa Indbegrebet af hele Datidens Almue-
undervisning, idet Sæde- og Løbedegnenes Lærdomme til-
sammen sikkert ikke have kunnet veje op imod den Undervisning,
Børnene nøde i de as hine Tiders strænge religiøse Grund-
sætninger gjennemsyrede Hjem. Tilsynet med Undervisningen
paahvilede, som allerede nævnet, Sognepræsten, som en
Gang ont Ugen, enten Søndag eller Onsdag Eftermiddag,
„fkulde se til, lhvorledes dermed tilgaar, at han, som lærer
Børnene, gjør det stetze med al Flid og Alvorlighed uden
Forargelse og Forsømmelse", hvorfor Præsten skulde staa til
Ansvar for Herredsprovsten og Superintendenten,
hvilke som de øverste kirkelige Myndigheder Havde Overop-
synet med Undervisningen, der kontrolleredes ved Vifitatser i
Kirkerne. Disse synes imidlertid ikke at have gjort den til-
sigtede Nytte, idet Almuen mange Steder viste stor Modvil-
lighed til at møde i Kirkerne til Provstens Visitats og Hellere
tog sig andre Bestillinger for, „enten med Værtskab eller Drik
eller andre AErinder til Kjøbstæderne, saa undertiden næppe
komme 8 eller 10 Folk og 10 eller 15 Børn tilsammen udi
store Sogue, saa Provsten maa forrejse derfra, sit Embede