Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Skolevæsenet.
Mand! kjor strax din egen Sæd hjem"! Saa kunde Bonden
selv ligge i den Grav, han havde gravet for Tiendetageren.
Jovrigt straffedes Tiendesvig meget strængt. Tiendetageren
kunde saaledes forlange Bondens Hjemkjorte Sæd „kastet",
hvorved ofte den ringe Host til Dels odelagdes, „og findes
Hans Brost, da betaler hand Tiendetageren tre dobbelt saa
meget, som forsveget er, og desforuden haver hand forbrudt
sin Gaard til sit Herskab ; men befindes den Befkyldte uskyldig,
da skal Anklageren betale hannem for hans Skades Lidelse
efter Dannemænds Sigelse". Naar alle disse Gjenvordig-
Heder vare vel overstaaede, holdt Bonderne et stort Mikkels-
gilde eller Skaargilde, hvortil Præsten og Kirkeejeren som
Tiendetagere skulde give hver to Tonder Øl; derimod skulde
Degnen ikke „med 01 eller Mad at give dennem besværes".
Paa Lolland blev Tiendeollet i 1771 aflost med 1 Sk. dansk
pr. Td. Hartkorn „paa Grund af den Uorden, fom med be-
meldte Tiende-Øl hidtil har haft Stæd".
Efter at der i den sidste Halvdel af det 18. Aarhun-
drede var udgaaet forskjellige kongelige „Indbydelser" til en
mindelig Ordning af disse uheldige Forhold, hvorved navnlig
Indbydelsen af 18. Marts 1796 hidforte flere heldige „For-
eninger imellem Parterne", blev der endelig ved Fdng. af 8.
Jan. 1810 aabnet enhver Tiendeyder Adgang til at kræve
sin Tiende i Kjærven omskreven til en fast aarlig Kornafgift.
I dette Øjemed nedsattes der i hvert Amt en Regjerings-
kommission, som efter forud gaaet Forligsprove, der for Ens-
artethedens Skyld i det mindste flulde omfatte et helt Kirkesogn,
havde ved Kjendelse at fastsætte Vederlagets Storrelse, Hvorved
der skulde tages Hensyn til, Hvormeget Korn den tiendeydende
Jord ved sædvanlig god Dyrkningsmaade kunde give i et
Middelaar. Den saaledes udfundne Kornmængdes Værdi
bestemtes ved Gjennemfnittet af de sidste 1O Aars Kapitels-
taxier, medens Halmens Værdi ansattes efter Egnens gang-
bare Priser, eller, hvis en saadan Pris ikke lod sig bestemme,