Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

62 Skolevæsenet. Mand! kjor strax din egen Sæd hjem"! Saa kunde Bonden selv ligge i den Grav, han havde gravet for Tiendetageren. Jovrigt straffedes Tiendesvig meget strængt. Tiendetageren kunde saaledes forlange Bondens Hjemkjorte Sæd „kastet", hvorved ofte den ringe Host til Dels odelagdes, „og findes Hans Brost, da betaler hand Tiendetageren tre dobbelt saa meget, som forsveget er, og desforuden haver hand forbrudt sin Gaard til sit Herskab ; men befindes den Befkyldte uskyldig, da skal Anklageren betale hannem for hans Skades Lidelse efter Dannemænds Sigelse". Naar alle disse Gjenvordig- Heder vare vel overstaaede, holdt Bonderne et stort Mikkels- gilde eller Skaargilde, hvortil Præsten og Kirkeejeren som Tiendetagere skulde give hver to Tonder Øl; derimod skulde Degnen ikke „med 01 eller Mad at give dennem besværes". Paa Lolland blev Tiendeollet i 1771 aflost med 1 Sk. dansk pr. Td. Hartkorn „paa Grund af den Uorden, fom med be- meldte Tiende-Øl hidtil har haft Stæd". Efter at der i den sidste Halvdel af det 18. Aarhun- drede var udgaaet forskjellige kongelige „Indbydelser" til en mindelig Ordning af disse uheldige Forhold, hvorved navnlig Indbydelsen af 18. Marts 1796 hidforte flere heldige „For- eninger imellem Parterne", blev der endelig ved Fdng. af 8. Jan. 1810 aabnet enhver Tiendeyder Adgang til at kræve sin Tiende i Kjærven omskreven til en fast aarlig Kornafgift. I dette Øjemed nedsattes der i hvert Amt en Regjerings- kommission, som efter forud gaaet Forligsprove, der for Ens- artethedens Skyld i det mindste flulde omfatte et helt Kirkesogn, havde ved Kjendelse at fastsætte Vederlagets Storrelse, Hvorved der skulde tages Hensyn til, Hvormeget Korn den tiendeydende Jord ved sædvanlig god Dyrkningsmaade kunde give i et Middelaar. Den saaledes udfundne Kornmængdes Værdi bestemtes ved Gjennemfnittet af de sidste 1O Aars Kapitels- taxier, medens Halmens Værdi ansattes efter Egnens gang- bare Priser, eller, hvis en saadan Pris ikke lod sig bestemme,