Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

64 Skolevæsenet. iøvrigt allerede 100 Aar tidligere var bragt i Forslag som Tillæg til Kirkeordonantsen.0 Tiende af Gæs, Høns, LEnder og Grise skulde derimod fremdeles udredes in natura. Disse Bestemmelser, som gjentoges ved Tiendeforordningen af 8. Jan. 1810 med den Forandring, at der i Stedet for Fjerkræ og Grife fkulde betales ialt pr. Td. Hartkorn 3 Sk., der atter ved Fdng. af 17. Juni 1812 omskreves til Ve Skp. Byg, bibeholdtes derefter, indtil Kvægtienden tillige- med den øvrige Smaaredsel ved Lov af 19. Febr. 1861 af- løstes ved en aarlig Kornafgift, hvis Størrelse enten ved Mægling eller ved Kjendelse fastsattes for hvert enkelt Jord- brug af de i den Anledning nedsatte Kommissioner, der sammensattes af en af Jndenrigsminist. for hvert Amt bestikket Formand samt to andre Medlemmer, der udnævntes for hver enkelt Forretning, og hvoraf Undervisningsministeren udnævnte den ene, og vedkommende Sogneforstanderflab, dog med Ude- lukkelse af Præsten, den anden, som ikke maatte være afgifts- pligtige i det paagjældende Sogn, hvorefter Adelsen udrede- des i Penge efter Kapitelstaxt. Denne fastsattes tidligere efter Præsternes og Underøvrighedernes Indberetning; men ved Lov af 16. Febr. 1866 fik Tiendeyderne Indflydelse paa dens Fastsættelse gjennem en af Sogneforstanderflabet for hver Kommune udnævnt Tillidsmand. I Kvægtienden synes Degnen ikke at have haft nogen Andel, uden forsaavidt de mindre Kreaturer ere faldne ind under Begrebet „Smaaretzel", fom iøvrigt er bleven udredet højst forstjelligt efter hver Egns Skik og Brug. Saaledes fik Degnene paa Lolland og Falster i 1688 af hver Gaard paa 8 Tdr. Hartk. 8 Skaalpund Brød, 12 2Eg, % Gaas og 4 Skp. Olden, medens man andre Steder holdt sig til den Regel, at naar Præsten fik f. Ex. hver tiende Gaas, Gris eller Høne, fik Degnen Vs saa meget. For Fyn gjaldt *) Kirkehist. Samlinger, 3. Rcekke, II.