Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 65 i Folge Kongebrev af 25. August 1540 den ganske ejendomme- lige Bestemmelse, at Vg af den Hele Kvægtiende tilkom Degnen og Sognets Fattige til lige Deling. Degnene havde fortrinlig Ret til at erholde ledige Kirke- jorder i Fæste, forsaavidt der ikke allerede var tillagt Degne- embedet Jordlod; men dette var vel ogsaa omtrent al den Fordel, Degnene nøde fra Kirken, uagtet de, fom anført, nærmest vare ansatte i dennes Tjeneste. — Sædedegnene stulde i Følge Kongebrev af 14. Novbr. 1562 alene kaldes af Bifloppen, efterdi „der var befunden stor Ustikkelighed iblandt Degnene paa Landsbyerne, saa at en Part af dennem findes faa vankundige og ulærde at være, at de ikke kunne læse eller skrive, meget mindre at fjunge eller forftaa Latin, fom en Sognedegn bør at vide"; men det synes dog, som om „en Part af Adelen" ikke Har villet respektere dette Kongebud, „Skolebørnene ikke til ringe Afbræk og Bispen til Indpas i sin Bestilling".^ I det syttende Aarhundrede havde man engang tænkt paa at nedlægge en Del af de mange smaa Latinskoler, og om det ikke i deres Sted „maatte Bønderne paabydes i de store Landsbyer at holde en Skolemester og et lidet Skolehus, Hvor Ungdommen kunde undervises, og de mest formuende give noget dertil, efterdi det er deres Børns Saligheds For- fremmelfe anliggende".^) Men paa ganfle faa Undtagelser nær, f. Ex. i Stendrup paa Fyn, hvor der ved Hofprædikant Peder Jespersens Hjælp i Aaret 1691 grundlagdes en dansk Skole, var det saa langt fra, at denne Tanke kom til Ud- førelse, at man endog gjorde et Skridt i stik modsat Retning Y Kirkehist. Samlinger, 3. Rcekke, II. 3) Ligeledes. Jørgensen: Landsognenes Forvaltning. 5