Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

66 Skolevæsenet. ved i Aaret 1683 aldeles at forbyde de faa existerende Poge- skoler, hvori den forste, svage Spire til en vordende Almue- skole laa, hvilket Forbud gjentoges ved Rescr. af 16. Septbr. 1707 og 16. Oktober 1719. Hertil kom endnu, at der den 17. Oktober 1712 udstedtes et almindeligt Paabud om, at „ingen Bondeson over 17 å 18 Aar maatte i latinske Skoler antages", hvorved disses Adgang til en videre gaaende Uddannelse saaledes var helt afspærret. Den forste Impuls til et ordnet dansk Skolevæsen udgik fra Kjobenhavn, hvor der ved Fdng. af 12. Juni 1716 op- rettedes faste Skoler; men naar det undtages, at ogsaa en- kelte Godsejere paa dette Tidspunkt for egen Regning byg- gede Skoler og lonnede faste Lærere, var det dog Frederik den fjerde, som gav Stodet til, at denne Sag for Landets Vedkommende kom ind i en ny og bedre Gænge, idet Han paa de kgl. Godser paa Sjælland, de saakaldte Rytterdistrikter, paabegyndte Opforelsen as de 240 Skoler, som endnu kjendes paa den ved Jndgangsdoren indmurede Stentavle med det bekjendte Vers, som endnu bevares, medens de ovrige Vers, som Kongen lod anbringe over Dorene inde i Bygningen, de fleste Steder ere forsvundne. Efter Forhandling med Rente- kammeret blev det d. 26. Januar 1722 overdraget Mur- mester Lars Eriksen i Kjobenhavn, der havde fæstet et Tegl- værk i Nivaa, at opfore disse Skoler mod en Betaling af 550 Rdl. for hver, og den forste, som blev bygget, var Skolen i Gjentofte, som kom til at afgive Model for alle de ovrige, fom rejstes i Lobet af 6 a 7 Aar.^ En af de forste Lærere ved disse, H. Broholm i Valdby i Nordsjælland, Har givet folgende Skildring af disse Skoler: „Overalt rejser der sig grundmurede Huse, dækkede med Tagsten og ypperligt afdelte i Værelser. En Gang om Aaret istandsættes de paa kongelig Bekostning, hvorfor de ere bevarede i den bedste Y Severin Kjær: Fra Stavnsbaandets Dage.