Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

68 Skolevæsenet. Lov). Foruden at Biskoppen, — der aarligt skulde afgive sin „omstændelige Relation over Skolerne", til hvis „Opkomst og Forplantelse Overfluddet fra Kirkerne maatte anvendes", — beholdt den øverste Myndighed, og Sognepræsten det umiddel- bare Tilfyn, oprettedes der ved Instruktionen af 28. Marts 1721 en Mellemautoritet, bestaaende af Amtmanden og Her- redsprovsten, som 2 Gange om Aaret skulde visitere Skolerne, og saafremt det derved befandtes, „at Præsten ej flittigt Havde besøgt Skolen" eller havde set igjennem Fingre med „Skolelærerens Forsømmelse, Uflikkelighed eller Haarde For- hold imod Børnene", fkulde fligt anmeldes for Bifloppen eller i fornødent Fald for Kongen, og hvis Læreren „ej levede flikkelig eller ikke oplærte Børnene flittig", kunde Amt- manden „uden videre Proces" ftrax afsætte ham fra Embedet. Ogsaa overfor de Forældre, fom „modvilligen holdt deres Børn fra Skolegang", blev der nu taget strængere Straffe- bestemmelser. Præsten flulde saaledes første Gang, For- feelsen begaaedes, kalde Forældrene for sig og i de under Fattigvæsenet nævnte Medhjælperes Paahør foreholde dem deres Forseelse „med alvorlig Formaning at ændre den". Anden Gang skulde Sagen anmeldes for Amtmanden, fom „derpaa raader Bod ved at straffe den Paagjældende med Pengemulkt eller med Fængfel paa Vand og Brød", og tredje Gang straffedes Synderen med at staa „aabenbare Skrifte", d. v. s., at han forbødes Adgang til Guds Bord, indtil Han efter en offentlig Irettesættelse fra Prædikestolen i hele Menig- hedens Paahør lovede Bod og Bedring. Ogfaa Gabestokken ses i en Rundskrivelse af 21. Decbr. 1776 fra Stiftamtet til Præsterne i Sjællands Stift at være anbefalet som et Tvangs- middel overfor de Forældre og Foresatte, som holdt deres Børn borte fra Undervisningen.^) Lærerens Løn ansattes til 24 Rdl., 3 Læs Brænde og y Slagslunde Pastorats Embedsprotokol.