Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 69 1 Lpd. Hø og 1 Lpd. Halm pr. Td. Hartk. samt Græs- ning til 2 Kor og 6 Faar „blandt Bøndernes Kvæg". Penge- lønnen og sandsynligvis ogsaa Brændet udrededes af Kongens Kasse og de kongelige Domæner, vide Rescr. af 26. Aug. 1740, de øvrige Naturalier af Bønderne, medens Husmændene aarligt maatte præstere 2 Dages Arbejde eller betale Læreren 1 Mk. Modtog eller begjærede Læreren mere, havde han „uden al Indvending" sit Embede forbrudt. Efter at der ved Rescr. af 23. Febr. 1737 var gjort Skridt til en almindelig Forbedring af Skolevæsenet, bl. a. ved at paabyde, at Degnene i Sjællands Stift en Gang i hver Uge skulde læse med Ungdommen, tog dette et betydeligt Op- sving ved Fdng. af 23. Jan. 1739, hvorved der paabødes en almindelig Oprettelse af danske Skoler, „hvor de behøves, og det er ej ganske ugjørligt, da Kongen vil efter Kong Frederik den fjerdes Exempel lade danske Skoler overalt paa en bestandig Fod saaledes indrette, at endog de fattigste Børn overalt paa Landet kan tilstrækkeligt undervises i Troens Grund samt Saligheds Vej og Orden og Midler efter Guds Ord og den evangeliske Kirkes sande, i Børnelærdommen kortelig forfattede Lære, faa og i at læse, skrive og regne", og samtidig nedlagdes der Forbud imod de ukontrollerede Skoler, som den vaagnende Oplysningstrang gav den private Spekulation Anledning til at oprette omkring i Landsbyerne, og hvor Undervisningen „uden Provsternes og Præsternes Vidende og Vilje besørgedes af Landstrygere, aftakkede Under- officerer, Skræddere og Bierfidlere". Saavel Opførelsen af disse Skolebygninger, der skulde bestaa af 8 a 10 Fag god Bondebygning med Egetræs Stolper, Fyrretræs Fodstykke, klinede Vægge og Halmtag", som ogsaa deres Vedligeholdelse paahvilede Godsejerne (hvor-