Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 71 sin store Betydning, var den Almindelighed, hvormed det paabodes, at der overalt skulde bygges Skoler med en regel- mæssig Skolegang baade Sommer og Vinter, idet der derved skabtes et Grundlag, Hvorpaa der kunde bygges videre, efter- haanden som Erkjendelsen af Undervisningens Nødvendighed trængte ind i Befolkningen. Den fkolepligtige Alder indtraadte med det fyldte fjette Aar og vedvarede, indtil Bornene „idetmindste Havde lært færdig at læse i en Bog og vide deres Kristendom saaledes, at Præsten skjonnede, at de fra ordentlig Skolegang kunde befries", hvilket vistnok i Reglen fandt Sted omkring 10 Aars Alderen; dog skulde „de store Byrn, som ej tjene", mode i Skolen Hver Dag „imellem Rugsæden og Vaarsæden" indtil Konfirmationen, og Udeblivelse sra Skolen medforte foruden de tidligere nævnte Straffe tillige ugentlige Boder af 4 til 8 Sk., som tilfaldt Skolelæreren, der paa denne Maade lige- frem profiterede af Skoleforsommelserne. I Undervisningstimerne, — der fra Paaske til Mikkelsdag Hver Dag varede fra Kl. 7 til 11 og fra 2 til 6, i Resten af Aaret fra 9 til 12 og fra 1 til 4, dog skulde langvejs Born dimitteres Kl. 3 for at kunne naa hjem i „lys Aften" —, meddeltes der kun Undervisning i Læsning og Religion, men derimod ikke i Regning og Skrivning, med mindre dette udtrykkelig forlangtes af Forældrene, som derfor maatte yde Læreren et færligt Honorar af 2 a 4 Sk. ugentlig, eftersom Barnet „avancerede til". Sognepræsten skulde examinere Bornene hver ottende eller fjortende Dag, og i Kirken skulde Biskoppen, af og til ogfaa Herredsprovften, en Gang om Aaret overhore Ungdommen famt „lydeligt tilfporge den gandfke Menighed og Præsten, om de havde noget paa Degnen eller Skoleholderen at sige, om han er forfommelig i sit Embede eller ufkikkelig i Levnet", i hvilket Fald Præsten kunde paaregne sig en alvorlig Irettesættelse, for at han ikke