Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 73 megen Nytte".^ Som et andet oplysende Exempel paa Da- tidens mangelfulde Skolevæsen kan anføres, at da Isterod By ved Hørsholm udskiftedes i 1776, kunde af Byens 11 Bønder kun den ene fkrive sit eget Navn.I Med Indførelsen af Hverdagsundervisningen i Skolerne bortfaldt den tidligere omtalte Ugedagsundervisning, hvor- imod Katekisationen i Kirken Søndag Morgen' bibeholdtes, ja modtog endog ved Rescr. af 2. Decbr. 1740 den Skærpelse, at ikke blot Børn og alle ugifte, unge Mennesker skulde lade sig overhøre, men at ogsaa „de gamle af den gemene Almue, undtagen skrøbelige og svangere" skulde være til Stede i Kirken under Katekisationen, der ikke maatte vare over 1/2 Time. Uagtet denne Bestemmelse maatte sorstaas saa- ledes, at det kun var Børn og unge Mennesker, der skulde underkaste sig Overhøringen i Kirken, var der dog adskillige Præster, som vilde give Bestemmelsen Anvendelse ogsaa paa ældre Folk. Saaledes nægtede Sognepræsten for Løsning og Korning Menighed i Kjær Herred at tage to ugifte Lande- værnsmænd, Jens Hansen og Jeppe Jørgensen, som vare henholdsvis 40 og 36 Aar gamle, til Skrifte og Altergang, fordi de vægrede sig ved at lade sig examinere paa Kirke- gulvet sammen med Ungdommen. Obersten havde ogsaa be- stridt Præstens Kompetence til „efter eget Tykke at holde ugifte Landeværnsmænd for Mænd, som de virkelig ere, eller for Ungdom", hvorimod Biskoppen støttede Præstens Op- fattelse. I Anledning af denne Strid fik Bestemmelsen ved Rescr. af 8. Jan. 1803 et klarere Udtryk, idet det heri hed, „at Overhøringen i Kirken kun har Hensigt paa den voxne Ungdom, hvorfor Veteraner i Krigstjenesten og Landeværns- mænd og følgelig ogfaa andre Mænd maatte være beret- tiget til at undflaa sig derfor". I L. Koch: Dm danske Landsbyskoles Historie. 2) Dr. Fredericia: Den danske Bondestands Frigjørelse.