Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Skolevæsenet.
Rekvisition til Amtmanden, kunde inddrives ved militær
Execution.
Foruden disse faste Degne skulde der „i store og vidt-
løftige Sogne", hvor den egentlige Degn „grandgiveligt ikke
kunde bestride Ungdommens Information over Hele Sognet",
tillige beskikkes Skoleholdere, som, hvis ikke faste Skole-
huse kunde skaffes, efter en af Provsten og Sognepræsten
foreslaaet og af Bifkoppen autoriseret Distriktsinddeling af
Sognets Gaarde og Huse der skulde holde Omgangsskole i
det mindste 3 Maaneder om Aaret efter de for Degnene
gjældende Regler. Til Skoleholder maatte ingen antages
under 22 Aar, „med mindre ingen duelig af den Alder
kunde findes", og han skulde forinden Antagelsen „nøje
examineres af Provsten og Sognepræsten i Kirkepatronens,
de største Lodsejeres og Fattigmedhjælpernes Overværelse",
a) om han kunde undervise Børnene i at læse, b) om Han
forstod sin Katekismus, „at Børnene ret kan fatte deres
Børnelærdoms fande Mening", c) om han Havde „gode
Testamonia om et ulasteligt Forhold, om han ej bander,
lyver eller er tilgenegen til Drukkenskab, Lidderlighed eller
Ufredelighed". Endeligt var det d) ønskeligt, men ikke absolut
nødvendigt, at han kunde skrive „ortograftce dansk" samt
„regne saa godt, som i hans Skole behøvedes". I alle disse
Færdigheder skulde Provsten „efter befunden Dygtighed"
meddele ham Attest „paa flet Papir uden Betaling". I smaa
og langt fraliggende Byer eller Oer kunde der dog med Bi-
skoppens Tilladelse ansættes „uøvede Skoleholdere", som „for
Kost og ringe Løn" vilde undervise Børnene; men det for-
langtes udtrykkeligt, at Præsten efterhaanden skulde „præ-
parere" dem, at de „med Tiden kunde blive til Skolehold
beqvemme".