Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

76 Skolevæsenet. Rekvisition til Amtmanden, kunde inddrives ved militær Execution. Foruden disse faste Degne skulde der „i store og vidt- løftige Sogne", hvor den egentlige Degn „grandgiveligt ikke kunde bestride Ungdommens Information over Hele Sognet", tillige beskikkes Skoleholdere, som, hvis ikke faste Skole- huse kunde skaffes, efter en af Provsten og Sognepræsten foreslaaet og af Bifkoppen autoriseret Distriktsinddeling af Sognets Gaarde og Huse der skulde holde Omgangsskole i det mindste 3 Maaneder om Aaret efter de for Degnene gjældende Regler. Til Skoleholder maatte ingen antages under 22 Aar, „med mindre ingen duelig af den Alder kunde findes", og han skulde forinden Antagelsen „nøje examineres af Provsten og Sognepræsten i Kirkepatronens, de største Lodsejeres og Fattigmedhjælpernes Overværelse", a) om han kunde undervise Børnene i at læse, b) om Han forstod sin Katekismus, „at Børnene ret kan fatte deres Børnelærdoms fande Mening", c) om han Havde „gode Testamonia om et ulasteligt Forhold, om han ej bander, lyver eller er tilgenegen til Drukkenskab, Lidderlighed eller Ufredelighed". Endeligt var det d) ønskeligt, men ikke absolut nødvendigt, at han kunde skrive „ortograftce dansk" samt „regne saa godt, som i hans Skole behøvedes". I alle disse Færdigheder skulde Provsten „efter befunden Dygtighed" meddele ham Attest „paa flet Papir uden Betaling". I smaa og langt fraliggende Byer eller Oer kunde der dog med Bi- skoppens Tilladelse ansættes „uøvede Skoleholdere", som „for Kost og ringe Løn" vilde undervise Børnene; men det for- langtes udtrykkeligt, at Præsten efterhaanden skulde „præ- parere" dem, at de „med Tiden kunde blive til Skolehold beqvemme".