Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolevæsenet.
77
Skoleholderen kaldedes paa de kgl. Godser af Amt-
manden og Herredsprovsten og paa de private Godser efter
Samraad med Provsten af Kirkeejeren, forsaavidt denne til-
lige var Ejer af i det mindste 32 Tdr. Hartk., i modsat
Fald gik Kaldsretten paa Omgang mellem ham og de Gods-
ejere, som ejede mindst 4 hele Gaarde eller 32 Tdr. Hartk.,
„paa det at alle kan have Lejlighed til at kalde, eftersom de
alle til Skolen maa kontribuere"; men saav^ Amtmanden
og Provsten som de private Kaldsberettigede stulde vælge
en af dem, som Præsten, „i hvis Sogn en Skoleholder
behøves", havde foreflaaet. Kunde Præsten ingen „beqvem
Person" foreflaa, „og Kirkeejeren eller Provsten heller ingen
bedre vidste", tilkom det Biskoppen „at opsporge en bedre et
andet Sted". Grever og Baroner havde derimod selv Kalds-
retten til de Skoler, de opforte og underholdt; dog skulde
de forst raadfore sig med Bifloppen. Enhver, der byggede
Skoler til 300 Rdl., havde Ret til ogfaa at antage Læreren.
Disse indviklede Forhold og navnlig Kaldsrettens For-
deling paa saa mange Hænder maatte selvfolgelig i mange
Tilfælde fremkalde Strid imellem de Kaldsberettigede om dens
Udøvelse, idet det stundom kunde være vanfleligt nok at af-
gjore, hvem den rettelig tilkom, og det var derfor ikke faa
fjeldent, at faadanne Stridigheder gik ud over Skoleholderen,
fonr dog var uden Skyld deri. Saaledes var Christian
Jensen Moller bleven beskikket til Skoleholder i Bjerth By,
Eltang Herred, af Kirkeejeren, Justitsraad Saxesen. Men
da Amtmanden anfaa dette for et Indgreb i sine Rettigheder,
assatte han uden videre Moller fra Embedet, „fkjont denne
ikke var sig nogen Skyld eller Brode bevidst" eller manglede
de nodvendige Kvalificationer, og kaldede i hans Sted Niels
Plog, endog uden at indhente Provstens Samtykke. Denne
og fremtidige Konflikter om Kaldsretten afgjordes ved Rescr.
af 21. Novbr. 1766 paa den ret praktiske Maade, at i Til-
fælde, hvor de Paagjældende ikke kunde blive enige, fkulde