ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Skolevæsenet. 77 Skoleholderen kaldedes paa de kgl. Godser af Amt- manden og Herredsprovsten og paa de private Godser efter Samraad med Provsten af Kirkeejeren, forsaavidt denne til- lige var Ejer af i det mindste 32 Tdr. Hartk., i modsat Fald gik Kaldsretten paa Omgang mellem ham og de Gods- ejere, som ejede mindst 4 hele Gaarde eller 32 Tdr. Hartk., „paa det at alle kan have Lejlighed til at kalde, eftersom de alle til Skolen maa kontribuere"; men saav^ Amtmanden og Provsten som de private Kaldsberettigede stulde vælge en af dem, som Præsten, „i hvis Sogn en Skoleholder behøves", havde foreflaaet. Kunde Præsten ingen „beqvem Person" foreflaa, „og Kirkeejeren eller Provsten heller ingen bedre vidste", tilkom det Biskoppen „at opsporge en bedre et andet Sted". Grever og Baroner havde derimod selv Kalds- retten til de Skoler, de opforte og underholdt; dog skulde de forst raadfore sig med Bifloppen. Enhver, der byggede Skoler til 300 Rdl., havde Ret til ogfaa at antage Læreren. Disse indviklede Forhold og navnlig Kaldsrettens For- deling paa saa mange Hænder maatte selvfolgelig i mange Tilfælde fremkalde Strid imellem de Kaldsberettigede om dens Udøvelse, idet det stundom kunde være vanfleligt nok at af- gjore, hvem den rettelig tilkom, og det var derfor ikke faa fjeldent, at faadanne Stridigheder gik ud over Skoleholderen, fonr dog var uden Skyld deri. Saaledes var Christian Jensen Moller bleven beskikket til Skoleholder i Bjerth By, Eltang Herred, af Kirkeejeren, Justitsraad Saxesen. Men da Amtmanden anfaa dette for et Indgreb i sine Rettigheder, assatte han uden videre Moller fra Embedet, „fkjont denne ikke var sig nogen Skyld eller Brode bevidst" eller manglede de nodvendige Kvalificationer, og kaldede i hans Sted Niels Plog, endog uden at indhente Provstens Samtykke. Denne og fremtidige Konflikter om Kaldsretten afgjordes ved Rescr. af 21. Novbr. 1766 paa den ret praktiske Maade, at i Til- fælde, hvor de Paagjældende ikke kunde blive enige, fkulde