Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 79 udviskes noget, idet det bestemtes, at de Skoleholdere, som boede Annexkirken nærmest, skulde gaa Degnene tilhaande ved Kirketjenesten imod at faa Andel i Degnekaldets Ind- tægter, særlig Degnetraven og Offeret paa de 3 Højtidsdage, „paa det at Degnene kunde faa nogen Lindring i deres Ar- bejde og Skoleholderen nogen Fortjeneste", uden at Lærer- lønnen skulde falde Beboerne for byrdefuld. Paa den anden Side paabødes det ogsaa, at Degnene overalt i Danmark, Hvor der ikke var ansatte Skoleholdere, tillige skulde fungere i denne Egenskab. — I det Ojemed at tilvejebringe de fornødne Midler til Skolevæsenets ordentlige Drift, derunder ogsaa til Lærer- nes Pengeløn, Skolebøger o. s. v. til fattige Børn, oprettedes der ved Fdng. af 23. Jan. 1739 i hvert Herred en Skole- kasse, som under Herredsfogdens Bestyrelse tillagdes følgende Indtægter: a) Kirkelysepenge, d. v. s. de Penge, som Kirkeejeren hidtil havde udredet til Alterlys, og som ansattes til 5 Rdl. for hver Kirke. Man var nemlig i Modsætning til Palladius, som holdt denne katholske Overlevering Højt i LEre og tillagde den en stor, symbolsk Betydning, kommen til den Opfattelse, at ihvorvel „Lys for Alteret" maatte erkjendes at være „et i sig selv uskyldigt og vel- ment Brug", kunde dog de dertil medgaaende Penge, der for Danmark og Norge i Følge Rescr. af 2. Jan. 1739 ansloges til 6 a 8000 Rdl., „med større Nytte til Ung- dommens bedre Undervisning som et for Gud tækkeligere og Kirken og Landet højst nødvendigt Værk bedre an- vendes, og Undersaatternes aarlige Udgifter til Skole- væsenet derved lettes". I Følge Rescr. af 17. Juni 1768 skulde disse Penge indbetales til Provsten anden Nytaarsdag forud og kunde i Mangel heraf efter Bi- fkoppens Rekvisition inddrives ved Udpantning ligesom kongelige Skatter; men det ses iøvrigt af flere Rescripter,